Open source-router sender Cisco på pension

Der er jubel i maskinrummet hos hostingfirmaet Servage, hvor en ren open source-løsning har sendt Cisco-routere på pension.

Kan open source stå distancen, når der skal tages højde for driftsikkerhed og oppetid hos hundredvis af kunder? Det mener man hos hostingfirmaet Servage, der har sendt sine Cisco-router på pension.

Firmaet har et erklæret mål om udelukkende at benytte open source i 2008. I øjeblikket mangler firmaet i Flensborg næsten kun at udskifte Office- og regnskabsprogrammer på kontoret for at opfylde den strategi. For senest har virksomhedens teknikere nemlig udskiftet datacentrets Cisco routere fra 7200-serien, med en open source-løsning.

»Vi stillede os den umulige opgave at få hardware til 20.000 euro til at udføre den samme opgave som en Cisco router til det tidobbelte. Vi regnede faktisk ikke med, at det ville lykkedes. Men det er gået så nemt, at vi nærmest er blevet bekymrede,« fortæller direktør Steffan Fallesen, der er overrasket over, hvor driftsikker den nye løsning har vist sig at være.

Rygdækning

Selve forarbejdet krævede to ugers programmering, og skiftet til ren open source skete ikke over night. I en periode kørte Cisco-set-uppet sideløbende med den nye løsning, før firmaet vovede at tage skridtet fuldt ud. Men nu benytter firmaet kun open source-routere på netværket, der forbinder cirka 300 servere.

»Vi har stadig gemt vores Cisco routere - just in case! Men indtil videre står de dog bare og samler støv, for det nye system kører bare helt perfekt,« siger Steffan Fallesen, der indrømmer, at Cisco-set-uppet også altid har fungeret upåklageligt.

Men det gør firmaets nye satsning altså også.
»Vores netværk benytter eBGP, iBGP og OSFP, og det router i peak hours næsten to gigabit. Perfomance og stabilitet er ekstremt imponerende,« fortsætter direktøren, der blandt andet kan fortælle, at systemet har overlevet flere store DOS-angreb (denial of service), og at systemets failover også er blevet udfordret - og har stået distancen.

Prøv det

Det nye setup er baseret på operationssystemet BSD og Zebra som routing engine, hvilket efter flere alternativer har vist sig bedst egnet.

»Det kan godt være, at vi bare har været heldige, men med vores erfaringer, så vil jeg opfordre alle it-afdelinger til at eksperimentere med det hen ad vejen. Det er ikke standardløsninger, og der skal justeres på enkelte ting hist og her, men det er jo netop det, som vi alligevel lever af til hverdag, så hvorfor ikke tage springet,« spørger Steffan Fallesen.

Han er især begejstret for, at det nye setup frigør firmaet fra at købe dyrt hardware. Rollemodellen har været Google, der også opererer med billigt hardware.

På trods af sin åbenbare begejstring over firmaets beslutning, så advarer Steffan Fallesen mod, at man kaster sig over fuld open source-implementering, hvis man ikke tidligere har arbejdet med for eksempel Unix.

»Men jeg vil især opfordre studerende til at downloade programmerne og lege med dem. Det er jo nogle ting, som man ellers skal købe en Cisco-licens for at få fingrene i. Og når de har leget lidt med det - og er blevet gode - så kan de jo sende en ansøgning til os bagefter,« siger han med et smil.

Denne artikel stammer fra ugens trykte ComON. I bladet kan du læse mange andre nyheder fra IT-Danmark.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec