Stor test af USB-scannere

PC World har testet fem USB-scannere. Se resultaterne her og find den scanner, der opfylder lige netop dine behov ved hjælp af den nye personlige, interaktive test-assistent.

Indhold

Af Robert Vanglo

24. november 1999: Kvaliteten stiger og prisen falder - sådan er det med det meste IT-grej og flatbedscannerne går heller ikke ram forbi. Nyt, for de fem scannere i 1.500 kroners klassen vi har haft i test, er imidlertid, at de alle tilsluttes pc´en via USB.

UMAX er i ringen med deres 2000U, Agfa er på banen med SnapScan Touch, Acer deltager med AcerScan Prisa 620U, Hewlett-Packard blander sig i USB-koret med ScanJet 4200C, mens Artec 1236 runder feltet af. Alle deltagere kan scanne med en optisk opløsning på 600 dpi og gengive farver i 36 bit (milliarder af farver).

Vi har valgt at bedømme scannerne udfra en lang række kriterier, herunder den rå billedkvalitet, den medfølgende software, muligheden for selv at manipulere med billedets egenskaber ved brug af indstillingsmulighederne i samme software, betjeningen, scannerens design, dimensionering, ergonomi og støjniveau plus eventuelle vibrationer under operation. Desuden har vi foretaget en vurdering af scannernes energisparefunktion, i de tilfælde, hvor en sådan findes.

Selvom samtlige scannere hører til i den billigere ende - det vil sige prisspændet fra cirka 1.000-1.500 kroner - har vi også vurderet scannerens kvalitet og ydelse i forhold til prisen og endelig har vi naturligvis haft scannerens arbejdshastighed - både ved preview og scanning i høj opløsning, 600 dpi - under Sherlock Holmes-luppen.

Men prøv selv at bedømme resultatet ved hjælp af PC Worlds nye personlige, interaktive test-assistent ved at klikke på knappen ovenfor. Her er det muligt at se både PC Worlds testresultater og angive egne kriterier for, hvad der er vigtigt. Det er ligeledes muligt - ved selvsyn - at sammenligne kvaliteten af de enkelte scanneres behandling af PC Worlds test-fotografi.

PC World Anbefaler:

Bedst i TestAgfa SnapScan Touch
Testens dyreste scanner er også den bedste - og det endda ganske overlegent. Agfa leverer et godt design, høj hastighed, en effektiv softwarepakke, høj billedkvalitet og med stor vægt lagt på betjeningen af produktet.
Bedst i TestAcer AcerScan 620U Prisa
Et rigtig godt forhold mellem pris og kvalitet gør AcerScan 620U til testens "gode køb". Scanneren placerer sig fornuftigt i alle vurderinger og kombineret med en pris under 1.000 kroner er valget ikke svært.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere