Den internationale tele-udbyder TelePassport og det danske firma i-data Networks har netop indgået en samarbejdsaftale, som skal gøre det lettere for mindre og mellemstore virksomheder at få adgang til Internettet. Resultatet er en Internet-in-a-box løsning kaldet BOXER. Boksen rummer alt, hvad en mindre eller mellemstor virksomhed behøver for at blive koblet på nettet. Den indeholder en mail-server med 10 mail-adresser på eget domain, en firewall, egen public IP-adresse og en WWW-server på egen domain. Der er også mulighed for Virtual Private Networking, som gør det muligt at forbinde virksomhedens kontorer med sikre Internet-forbindelser.
Ifølge TelePassport kan BOXER installeres på 15 minutter. Løsningen sælges gennem TelePassports forhandlernet.