Koks med heavy-rocken får Billetlugen til at outsource

Tusindvis af danske AC/DC-fans kunne ikke få billetter, da deres yndlingsmetalorkester efter 12 års pause kom til landet. Miseren skyldes en banal fejl-opsætning af en firewall hos Billetlugen, og nu får sagen konsekvenser.

"Fuck Billetlugen", "Jeg Hader Billetlugen," og "Nu må Billetlugen tage sig sammen" er kun tre eksempler på Facebook-grupper, der er opstået efter den 17. december - datoen, hvor billetter til rockgruppen AC/DCs koncert i Parken til sommer blev sat til salg. I alt findes der i skrivende stund 26 hadegrupper med budskaber som førnævnte på Facebook.

Årsagen til den højrøstede utilfredshed blandt de ellers så frimodige metal-fans skal findes i en firewall opstillet hos Billetlugen A/S.

Mange af metalgruppens trofaste tilhængere var i den uheldige situation, at de trods vedvarende og ihærdige forsøg på at købe billetter konstant blev afvist hos Billetlugen.

Selskabet bag Billetlugen har ellers investeret et betragteligt to-cifret million-beløb i udstyr med load ballancing, der nok skulle kunne tåle de over 100.000 samtidige brugere, som stærkstrøms-koncerten medførte, uden at gå i selvsving.

At systemet alligevel gik i knæ, skyldes en banal fejl i Billetluges netværk, nærmere betegnet i opsætningen af føromtalte firewall. Det oplyser Billetlugens direktør Jeppe Jensen til ComON.

»Det er to år siden, vi sidst har haft den slags problemer, og vi har gjort en stor indsat med udbygning af systemet for at sikre, at det kunne klare store belastninger. Derfor er det meget utilfredsstillende, når det her sker,« siger han.

Jeppe Jensen forklarer, at man først antog, at Billetlugen var udsat for et DDOS-angreb, fordi systemet viste præcis samme tegn på overbelastning, som et Denial Of Service-angreb ville medføre.

Forleden kunne man imidlertid afslutte en teknisk undersøgelse, der konkluderede, at det var Billetlugens egen fejl-opsætning af en firewall, der var årsag til problemerne.

»Systemet klarede sådan set belastningen, for der var ikke tale om nedbrud. Men takket være netværksfejlen blev ekspeditionen så langsom, at den nærmest gik i stå. Det havde igen den konsekvens, at der ikke kunne være så mange samtidige brugere - og mange, der prøvede at komme på, blev afvist,« fortæller Billetlugens direktør.

Billetlugen ønsker ikke at oplyse mere præcise tal for, hvor mange rock-glade danskere, der på én gang forsøgte at erhverve sig billetter til liveudførelsen af "Highway to Hell" og andre hits, men man vurderer, at tallet må have været "langt over 100.000".

Den for kunderne meget lidt rockende billet-oplevelse afstedkommer en stærkt usikker fremtid for firmaets netværksadministrator, for Billetlugen vil ikke længere selv stå for driften af sit netværk.

»Vi må erkende, at ansvaret for fejlen ligger hos selv. Derfor har jeg taget den beslutning, at netværksdriften må kunne gøres bedre af andre, og derfor outsourcer vi nu driften til et eksternt firma,« fortæller direktøren.

Jeppe Jensen erkender, at Billetlugens møde med det oprindeligt australske rockorkester, hvis fødsel daterer sig helt tilbage til mainframens tidsalder - 1973 - har kostet Billetlugen nogle skrammer på imagefronten. For at kunne binde an med lignende store arrangementer i fremtiden uden frygt for kollaps vil Billetlugen i løbet af det kommende år gennemføre flere tekniske og organisatoriske ændringer, som skal sikre strømtilførslen uanset mængden og lydtrykket hos publikum.

Læses lige nu

    Annonce

    Zealand Business College

    Faglærer til teknisk efteruddannelse

    Region Sjælland

    DHI A/S

    Senior Software Developer - Backend

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til lokal IT støtte i Tirstrup

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network