På mandag rejser en ingeniørstuderende og en forsker fra Aalborg Universitet til Canada med en lille flyvefærdig satellit i håndbaggagen. Satellitten AAUSAT-II skal bruges til at teste udstyr, som i fremtiden kan give mere præcise vejrudsigter. Den skal overdrages til et launchfirma i Toronto, der skal klargøre satellitten til opsendelsen. Selve opsendelsen foregår fra Indien i september, hvor også fem andre studentersatellitter fra Holland, Tyskland, Japan og Canada sendes ud i rummet.
»Arbejdet med de små satellitter giver vores ingeniørstuderende en masse kompetencer, som de ellers ikke ville kunne få i et uddannelsesforløb, fordi der undervejs skal inddrages mange forskellige overvejelser om design, beregninger, projektstyring, testforløb, software og så videre. De lærer ikke bare at arbejde sammen i grupper, men også at få flere grupper til at samarbejde med hinanden for at opnå et fælles mål,« siger adjunkt Dan Bhanderi, der er involveret i satellitarbejdet på Institut for Elektroniske Systemer i Aalborg.
AAUSAT-II medbringer en nyudviklet krystal fra Danmarks Rumcenter til måling af gammastråling. Ved lynnedslag på jorden frigives der energi fra atmosfæren i form af gammastråling, og denne energi er en mulig forklaring på, hvorfor meteorologer nogle gange tager fejl i deres vejrudsigter. Meteorologernes modeller for energi i atmosfæren inkluderer nemlig ikke dette fænomen, og man er derfor interesseret i at kunne lave målinger af strålingen.
Den gammastråling, der skal måles i testopsendelsen, stammer ikke fra lynnedslag på Jorden, men fra gammaglimt, der er en form for gigantiske eksplosioner i galakser uden for Mælkevejen. Eksplosionerne er flere hundrede gange større end supernovaer, men man ved ikke hvad det er, der eksploderer.
