Beskyt din skærm mod nysgerrige blikke

Med et nyt skærmfilter kan du forhindre at sidemanden kigger med når du arbejder med din bærbare computer.

Firmaet Targus, der er bedst kendt for sine tasker til bærbare computere, har udviklet et skærmfilter til stationære og bærbare computere, som sørger for at det kun er den person, der sidder lige foran computeren, som kan se skærmbilledet.

»Løsningen er ideel for alle, der bruger deres bærbare, når de er på farten. Især forretningsfolk, som tit arbejder med fortrolige rapporter og regnskaber på rejsen. Det nye filter giver på den måde både virksomheder og medarbejdere sikkerhed for, at de uden risiko kan arbejde med fortrolige dokumenter uden for kontorets fire vægge,« siger Kim Gervin, der er regionsdirektør i Targus i Nordeuropa.

Det såkaldte Privacy Filter består af små lodrette lameller, som skjuler skærmbilledet for alle andre end den, der sidder direkte foran. Personer, der befinder sig mere end 45 grader til højre eller venstre, vil således kun se en sort skærm.

Filteret fastgøres på skærmen med dobbeltklæbende strimler eller stropper, der holder filteret på plads. Det har en anti-glare-overflade, der skal forbedre skærmbilledet.

»Herudover er Targus Privacy Screen også ideel i store åbne kontorlandskaber, hvor filteret giver medarbejderne mulighed for en smule privatliv. Det kan fx være en fordel for HR-medarbejderen, der arbejder med personfølsomme data, eller chefen, der styrer lønudbetalingen. Endelig sørger Targus Privacy Screen for, at private mails og billeder forbliver private, selvom de tages frem i toget eller på caféen,« siger Kim Gervin.

Ifølge en amerikansk undersøgelse har halvdelen af notebook-ejerne oplevet, at andre har luret på deres skærm på offentlige steder.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S