En ny Internet-messe vil blive arrangeret første gang den 11-13. marts 1999 i Bella Center. Internet/99 bliver en såkaldt business-to-business messe, hvor temaet er lokale netværk og Internet/Intranet. Messen er arrangeret af Bella Center i samarbejde med IT-Brancheforeningen og IDG. Ifølge arrangørerne vil man kunne høre om de nyeste hard- og software-produkter med relation til netværk og Internet. Det vil være muligt at lytte til foredrag og få konsulentbistand fra andre virksomheder.
Læs mere om Internet/99 på udstillingens hjemmeside på adressen www.internet99.dk.