Snart kan man læse e-mail, aftale møder og surfe på Web'en ved hjælp af digitale GSM-mobiltelefoner, håndholdte pc'er og andet trådløst udstyr. Microsoft og British Telecom har indgået en aftale om udvikling af Internet- og Intranet-tjenester for mobile brugere i 40 lande over hele kloden.
De første tests i fuldt omfang foregår i England i løbet af foråret, og Microsoft og BT håber, at tjenesterne vil være fuldt udbygget i slutningen af år 2000. Microsoft og BT står for udviklingsarbejdet, mens selve tjenesterne pakkes og sælges af BT's datterselskab Concert Communications Services.