Fra den 4.-23. november afholdes spillet Nokia Game, hvor deltagerne skal løse en række opgaver og gåder. Spillet bruger en bred kombination af forskellige medier - hjemmesider, tv-reklamer, radiospots, avisannoncer og naturligvis mobiltelefoner.
Spillet blev indledt i går, hvor alle tilmeldte deltagere modtog et opkald fra Geneva, en fiktiv person i spillet, som bad deltagerne om at se tv søndag aften. Deltagerne i Nokia Game skal inden den 6. november kl. 11.00 besøge spillets webside for at få yderligere instrukser.
Ifølge Nokia deltager flere end 600.000 spillere fra 28 lande i Europa og Mellemøsten. Spillet afsluttes med kåringen af 500 lokale vindere i Danmark. Heraf vinder 50 deltagere førstepræmien, en Nokia 5510 mobiltelefon.