Jura: Derfor forbud mod dybe links

Den 5. juli 2002 afsagde Københavns Byret kendelse i sagen mellem Danske Dagblades Forening og Newsbooster ApS om lovligheden af Newsboosters nyhedstjeneste. Her følger en gennemgang af sagen fra advokaterne Carsten Raasteen og Søren Skibsted, advokatfirmaet Kromann Reumert, som repræsenterede Danske Dagblades Forening.

Kendelsen i Newsbooster-sagen er kulminationen på lang tids strid mellem Danske Dagblades Forening og Newsbooster ApS om berettigelsen af Newsboosters anvendelse af overskrifter og dybe links til artikler på dagbladenes undersider.

Sagen vedrører spørgsmålet om dybe links. Linking kan principielt foregå på to måder, hvor den almindelige linking retter sig mod den adresse, som leverandøren selv anvender over for omverdenen, det vil sige det første skærmbillede.

Denne form for linking har traditionelt været accepteret og har ikke givet anledning til retlige problemer.
Den anden form for linking, den såkaldte dybe linking, hvor der linkes til undersider i forhold til hjemmesidens øverste niveau, har omvendt været genstand for debat og juridisk usikkerhed, idet der kun foreligger et ganske begrænset omfang af retskildemateriale, der behandler dette spørgsmål.

Både af denne grund og på grund af de potentielt store forretningsmæssige konsekvenser for nyhedsformidlere, som benytter robottering, var Københavns Byrets afgørelse imødeset med spænding.

Sagens faktum

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Newsbooster med sin internettjeneste Newsbooster.com og Newsbooster.dk og med e-mail nyhedsbreve krænker ophavsretslovens § 71 og markedsføringslovens § 1 ved at gengive overskrifter fra og etablere dybe links til artikler på dagbladenes hjemmesider.

Newsboosters linking fandt sted på den måde, at brugere af Newsboosters tjeneste blev ført fra Newsboosters hjemmeside eller fra en e-mail direkte til den underside, hvor artiklen var publiceret, og ikke blot til det pågældende dagblads forside.

Der var ikke nogen aftale mellem Newsbooster og de pågældende dagblade, og Newsbooster svarede ikke vederlag for denne brug af artiklerne.

Newsbooster benyttede en søgemaskine, der afsøger internettet på grundlag af kriterier, som den enkelte kunde på forhånd har fastlagt, såkaldt robottering. Søgningen genererede en oversigt over overskrifterne for de fundne artikler, og i tilknytning hertil var der etableret et link til artiklerne.

Søgemaskinen opdaterede løbende søgeresultatet, og tjenesten kunne benyttes på newsbooster.com/dk eller ved bestilling af en e-mail-service, der en gang i døgnet sendte det seneste søgeresultat til kunden.

Rettens overvejelser

Retten fastslog, at Newsboosters anvendelse af artikler og overskrifter fra dagbladenes hjemmesider samt brugen af dybe links til disse sider er i strid med ophavsretslovens § 71, stk. 2, og markedsføringslovens § 1.

Efter ophavsretslovens § 71, stk. 2 har fremstilleren af en database eneret til at råde over selv uvæsentlige dele af en database, og tredjemands anvendelse af sådanne uvæsentlige dele er forbudt, hvis denne foretages gentagne gange og systematisk, og såfremt anvendelsen skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.

Efter rettens opfattelse udgør dagbladenes tekstsamlinger af overskrifter og artikler databaser, som de pågældende dagblade efter ophavsretslovens § 71 har eneret til at anvende.

Retten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at dagbladenes hjemmesider består af tekstsamlinger i form af for eksempel artikler, information og annoncer, og at den udvælgelse og frembringelse af relevante tekstsamlinger og den nærmere opsætning heraf generelt må karakteriseres som et resultat af struktureret systematik eller metodik.

Det var endvidere rettens opfattelse, at Newsbooster krænkede dagbladenes eneret efter ophavsretslovens § 71, stk. 2.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at forudsætningen for Newsboosters kommercielle virksomhed med dybe links er, at dagbladene producerer materiale, hvortil der kan linkes, at det af Newsbooster anvendte materiale udgør forretningsgrundlaget for de medier, hvortil Newsbooster linker, at Newsboosters tjeneste er i konkurrence med dagbladene, og at Newsbooster ved sine dybe links kan forringe annonceværdien af dagbladenes hjemmesider og dermed nedsætte indtjeningsmulighederne for disse.

Af de samme grunde som anført ovenfor var det rettens opfattelse, at Newsboosters handlinger også var i strid med markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik.

På baggrund af disse synspunkter forbød retten Newsbooster, at udbyde en nyhedstjeneste med dybe links fra newsbooster.dk og newsbooster.com direkte til nyhedsartikler på dagbladenes hjemmesider, at foretage eksemplarfremstilling og tilgængeligørelse af overskrifterne fra dagbladenes hjemmesider, samt at distribuere dels elektroniske nyhedsbreve med dybe links direkte til artikler på dagbladenes hjemmesider, dels overskrifter fra artikler publiceret på disse hjemmesider.

Fogedrettens kompetence

Kendelsen blev afsagt på baggrund af reglerne i retsplejelovens kapitel 57, hvorefter fogedretten ved forbud kan pålægge private at undlade handlinger, der strider mod andres rettigheder.

Betingelserne for, at et forbud kan nedlægges, er, at det sandsynliggøres, at handlingerne er retsstridige, at disse handlinger vil blive foretaget i fremtiden, og at formålet vil forspildes, hvis den krænkede henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang.

En kendelse af denne karakter er et foreløbigt retsmiddel, og Danske Dagblades Forening har i overensstemmelse med kravene i retsplejelovens § 648 anlagt en såkaldt justifikationssag ved Sø- og Handelsretten i København med henblik på denne rets stillingtagen til, om fogedrettens kendelse var korrekt.

Selve fogedforbudskendelsen er ikke blevet appelleret og står derved ved magt, indtil Sø- og Handelsretten måtte sige noget andet.

Sø- og Handelsrettens dom vil kunne ankes af begge parter, og der kan derfor forløbe et par år, før sagen mellem Danske Dagblades Forening og Newsbooster finder sin endelige afgørelse.

Afgørelsens rækkevidde

Det er i dag formentlig et generelt krav ved anvendelse af dybe links, at man skal respektere den annoncering, der fremtræder på informationsleverandørens hjemmeside, og sikre at eventuelle brugere bliver gjort bekendt med indholdet og omfanget af den autentiske information, samt med hvem der har produceret og udbudt denne information.

I modsat fald risikerer man, at den dybe linking bliver betragtet som snyltning og illoyal udnyttelse af andres indsats og investeringer i strid med ophavsrets- og markedsføringsloven. Hovedsynspunktet bag rettens afgørelse i Newbooster-sagen har baseret sig på overvejelser om god internetskik således som udtrykt i ophavsretslovens § 71, stk. 2 og markedsføringslovens § 1.

Afgørelsen vurderede, at den konkrete dybe linking i sagen måtte anses for gentagen og systematisk kommerciel udnyttelse af nyhedsstof, og der gælder med baggrund heri formentlig under alle omstændigheder et forbud mod sådan udnyttelse af nyhedsstof.

En endnu nyere tysk afgørelse fra en delstatsdomstol i München er på linie hermed.

Advokaterne Carsten Raasteen og Søren Skibsted er fra advokatfirmaet Kromann Reumert, der repræsenterede Danske Dagblades Forening i Newsbooster-sagen.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere