Jura: Derfor forbud mod dybe links

Den 5. juli 2002 afsagde Københavns Byret kendelse i sagen mellem Danske Dagblades Forening og Newsbooster ApS om lovligheden af Newsboosters nyhedstjeneste. Her følger en gennemgang af sagen fra advokaterne Carsten Raasteen og Søren Skibsted, advokatfirmaet Kromann Reumert, som repræsenterede Danske Dagblades Forening.

Kendelsen i Newsbooster-sagen er kulminationen på lang tids strid mellem Danske Dagblades Forening og Newsbooster ApS om berettigelsen af Newsboosters anvendelse af overskrifter og dybe links til artikler på dagbladenes undersider.

Sagen vedrører spørgsmålet om dybe links. Linking kan principielt foregå på to måder, hvor den almindelige linking retter sig mod den adresse, som leverandøren selv anvender over for omverdenen, det vil sige det første skærmbillede.

Denne form for linking har traditionelt været accepteret og har ikke givet anledning til retlige problemer.
Den anden form for linking, den såkaldte dybe linking, hvor der linkes til undersider i forhold til hjemmesidens øverste niveau, har omvendt været genstand for debat og juridisk usikkerhed, idet der kun foreligger et ganske begrænset omfang af retskildemateriale, der behandler dette spørgsmål.

Både af denne grund og på grund af de potentielt store forretningsmæssige konsekvenser for nyhedsformidlere, som benytter robottering, var Københavns Byrets afgørelse imødeset med spænding.

Sagens faktum

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Newsbooster med sin internettjeneste Newsbooster.com og Newsbooster.dk og med e-mail nyhedsbreve krænker ophavsretslovens § 71 og markedsføringslovens § 1 ved at gengive overskrifter fra og etablere dybe links til artikler på dagbladenes hjemmesider.

Newsboosters linking fandt sted på den måde, at brugere af Newsboosters tjeneste blev ført fra Newsboosters hjemmeside eller fra en e-mail direkte til den underside, hvor artiklen var publiceret, og ikke blot til det pågældende dagblads forside.

Der var ikke nogen aftale mellem Newsbooster og de pågældende dagblade, og Newsbooster svarede ikke vederlag for denne brug af artiklerne.

Newsbooster benyttede en søgemaskine, der afsøger internettet på grundlag af kriterier, som den enkelte kunde på forhånd har fastlagt, såkaldt robottering. Søgningen genererede en oversigt over overskrifterne for de fundne artikler, og i tilknytning hertil var der etableret et link til artiklerne.

Søgemaskinen opdaterede løbende søgeresultatet, og tjenesten kunne benyttes på newsbooster.com/dk eller ved bestilling af en e-mail-service, der en gang i døgnet sendte det seneste søgeresultat til kunden.

Rettens overvejelser

Retten fastslog, at Newsboosters anvendelse af artikler og overskrifter fra dagbladenes hjemmesider samt brugen af dybe links til disse sider er i strid med ophavsretslovens § 71, stk. 2, og markedsføringslovens § 1.

Efter ophavsretslovens § 71, stk. 2 har fremstilleren af en database eneret til at råde over selv uvæsentlige dele af en database, og tredjemands anvendelse af sådanne uvæsentlige dele er forbudt, hvis denne foretages gentagne gange og systematisk, og såfremt anvendelsen skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.

Efter rettens opfattelse udgør dagbladenes tekstsamlinger af overskrifter og artikler databaser, som de pågældende dagblade efter ophavsretslovens § 71 har eneret til at anvende.

Retten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at dagbladenes hjemmesider består af tekstsamlinger i form af for eksempel artikler, information og annoncer, og at den udvælgelse og frembringelse af relevante tekstsamlinger og den nærmere opsætning heraf generelt må karakteriseres som et resultat af struktureret systematik eller metodik.

Det var endvidere rettens opfattelse, at Newsbooster krænkede dagbladenes eneret efter ophavsretslovens § 71, stk. 2.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at forudsætningen for Newsboosters kommercielle virksomhed med dybe links er, at dagbladene producerer materiale, hvortil der kan linkes, at det af Newsbooster anvendte materiale udgør forretningsgrundlaget for de medier, hvortil Newsbooster linker, at Newsboosters tjeneste er i konkurrence med dagbladene, og at Newsbooster ved sine dybe links kan forringe annonceværdien af dagbladenes hjemmesider og dermed nedsætte indtjeningsmulighederne for disse.

Af de samme grunde som anført ovenfor var det rettens opfattelse, at Newsboosters handlinger også var i strid med markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik.

På baggrund af disse synspunkter forbød retten Newsbooster, at udbyde en nyhedstjeneste med dybe links fra newsbooster.dk og newsbooster.com direkte til nyhedsartikler på dagbladenes hjemmesider, at foretage eksemplarfremstilling og tilgængeligørelse af overskrifterne fra dagbladenes hjemmesider, samt at distribuere dels elektroniske nyhedsbreve med dybe links direkte til artikler på dagbladenes hjemmesider, dels overskrifter fra artikler publiceret på disse hjemmesider.

Fogedrettens kompetence

Kendelsen blev afsagt på baggrund af reglerne i retsplejelovens kapitel 57, hvorefter fogedretten ved forbud kan pålægge private at undlade handlinger, der strider mod andres rettigheder.

Betingelserne for, at et forbud kan nedlægges, er, at det sandsynliggøres, at handlingerne er retsstridige, at disse handlinger vil blive foretaget i fremtiden, og at formålet vil forspildes, hvis den krænkede henvises til at gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang.

En kendelse af denne karakter er et foreløbigt retsmiddel, og Danske Dagblades Forening har i overensstemmelse med kravene i retsplejelovens § 648 anlagt en såkaldt justifikationssag ved Sø- og Handelsretten i København med henblik på denne rets stillingtagen til, om fogedrettens kendelse var korrekt.

Selve fogedforbudskendelsen er ikke blevet appelleret og står derved ved magt, indtil Sø- og Handelsretten måtte sige noget andet.

Sø- og Handelsrettens dom vil kunne ankes af begge parter, og der kan derfor forløbe et par år, før sagen mellem Danske Dagblades Forening og Newsbooster finder sin endelige afgørelse.

Afgørelsens rækkevidde

Det er i dag formentlig et generelt krav ved anvendelse af dybe links, at man skal respektere den annoncering, der fremtræder på informationsleverandørens hjemmeside, og sikre at eventuelle brugere bliver gjort bekendt med indholdet og omfanget af den autentiske information, samt med hvem der har produceret og udbudt denne information.

I modsat fald risikerer man, at den dybe linking bliver betragtet som snyltning og illoyal udnyttelse af andres indsats og investeringer i strid med ophavsrets- og markedsføringsloven. Hovedsynspunktet bag rettens afgørelse i Newbooster-sagen har baseret sig på overvejelser om god internetskik således som udtrykt i ophavsretslovens § 71, stk. 2 og markedsføringslovens § 1.

Afgørelsen vurderede, at den konkrete dybe linking i sagen måtte anses for gentagen og systematisk kommerciel udnyttelse af nyhedsstof, og der gælder med baggrund heri formentlig under alle omstændigheder et forbud mod sådan udnyttelse af nyhedsstof.

En endnu nyere tysk afgørelse fra en delstatsdomstol i München er på linie hermed.

Advokaterne Carsten Raasteen og Søren Skibsted er fra advokatfirmaet Kromann Reumert, der repræsenterede Danske Dagblades Forening i Newsbooster-sagen.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job