Tænketank: Private internet-filtre er ikke censur

Tænketanken Copenhagen Institute vender sig nu imod Enhedslistens forslag om at lovgive mod private internetfiltre. Der sker efter den seneste tids debat om internet-udbydernes filter mod børneporno. Kritikere frygter, at filteret hurtigt kan blive udvidet til at omfatte andre former for indhold på nettet. Men tænketanken deler ikke denne bekymring.

Chresten Anderson, der er direktør for Copenhagen Institute, mener at debatten er blevet forplumret, fordi nogle deltagere har sat lighedstegn mellem virksomheders frivillige fravalg af information og så politiske former for censur.

»Debatten bør først og fremmest om, hvem det er der skal sætte grænserne, det vil sige om det skal være virksomheder og brugere på den ene side - eller statslige myndigheder på den anden,« siger Chresten Anderson.

Med de mange europæiske aviser, der har bragt Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, mener Chresten Anderson ikke, man bør frygte en glidebane, når det gælder it-virksomheders frasortering af bestemte hjemmesider til også at omfatte krænkelser af religioner eller ideer.

Han mener samtidig, at man med nogen rimelighed kan sammenligne it-virksomhedernes filtre med en avisredaktør, der hver dag fravælger masser af information for at sikre, at avisen ikke støder læsere fra sig. Udgangspunktet må ifølge Anderson være, at virksomheder har retten til at sætte deres egne grænser.

»Enhedslistens forslag viser tydeligt at debatten primært handler om, hvem det er man mener, der skal bestemme; men også hvem man mener der skal have lov til at handle moralsk. Enhedslisten ønsker således - som man kunne forvente, at det først og fremmest skal være de politiske beslutningstagere, der har lov til at være smagsdommere; og at aktørerne på markedet således blot forventes at levere serviceydelser uden at være i stand til at træffe moralske beslutninger,« siger Chresten Anderson.

Han håber, at debatten i højere grad kommer til at handle om virksomheders ret til at undlade at videregive information, og nævner som eksempel amerikanske og kinesiske myndigheders bestræbelser på at aftvinge information fra it-virksomheder.