Ciscos omsætning steg med 15 procent

Det forbedrede økonomiske klima sætter skub i Ciscos omsætning, der steg med 15 procent i andet regnskabskvartal, som blev afsluttet 24. januar.

Det forbedrede økonomiske klima sætter skub i Ciscos omsætning, der steg med 15 procent i andet regnskabskvartal, som blev afsluttet 24. januar. Omsætningen landede på 5,4 milliarder dollar mod 4,7 milliarder dollar i samme periode året før.

Der var også penge på bundlinjen, men færre end i samme kvartal sidste år. Resultatet blev 724 millioner dollar mod 991 millioner dollar.

Det faldende overskud skyldes en engangshensættelse på 567 millioner dollar i forbindelse ændringer i regnskabsprincipper efter Ciscos køb af storageleverandøren Andiamo Systems i 2002.

Regnskabet får da heller ikke Ciscos topleder John Chambers til at bryde ud i jubeltoner.

»Størstedelen af kunderne er forsigtigt optimistiske med henblik på den globale økonomiske kurs. Men samtidig modsvares dette af en usædvanlig forsigtighed, både når det drejer sig om kapitalbindinger og lejeforpligtelser,« sagde han i forbindelse med regnskabsoffentliggørelsen.

På produktområderne var det bemærkelsesværdigt, at storagenetværk voksede omsætningsmæssigt med 120 procent i forhold til foregående kvartal, mens det højtprofilerede produktområde IP-telefoni faldt med 10 procent i omsætning trods en stigning i antallet af ordrer på 25 procent.

John Chambers var meget forsigtig med henblik på indeværende kvartal, hvor forventningen var en vækst på én til tre procent i forhold til det netop afsluttede kvartal.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job