Computere mangler humor. Det mener en gruppe forskere, der har kastet sig over et helt nyt forskningsområde, "Computational Humor". I science-fiction film og bøger, hvor computere næsten altid indtager en central rolle i menneskehedens fremtid, beskrives maskiner ofte som kølige og følelsesløse. Billedet af den kedelige og humorforladte computernørd projiceres over på fremtidens kunstige intelligens, der måske kan svare på alt mellem himmel og jord, men fejler, når det gælder om at forstå en simpel vittighed.
Men det behøver ikke være sådan, mener den lille håndfuld forskere, der med alvor beskæftiger sig med dette noget usædvanlige felt; kan man lære en computere at forstå pointen i en vittighed, og endnu vigtigere, kan computeren lære selv at være morsom? Pc'en som stand-up komiker? Det er måske ikke så umuligt, som det lyder.
Vittigheder
Den unge forsker Kim Binsted fra universitetet i Edinburgh mener, at humor er en lingvistisk evne og ikke noget mystisk, der er forbeholdt os mennesker. Med sin baggrund som stand-up komiker kender hun til faget, og hun har da også skabt verdens nok sjoveste computerprogram, Jape. Navnet betyder Joke Analysis and Production Engine. Ideen er, at programmet selv skal være i stand til at formulere vittigheder ved at trække på et almindeligt ordleksikon.
I stedet for at gribe tilbage på en færdigkomponeret liste over vittigheder, der blot fyres af i en tilfældig rækkefølge, benytter programmet en skabelon og enkle regler til at skabe sjove gåder. Et eksempel på Jape-humor: "What do you call a murderer that has fibre? A cereal killer.". Eller: "What do you call a sour assistant? A lemon aide."
Jape er stadig ikke perfekt - det er langt fra alle computer-skabte vittigheder, der er lige morsomme. I en test, hvor et dommerpanel skulle bedømme 188 Jape-vittigheder og uddele en karakter fra 1 (dårlig) til 5 (god), blev gennemsnittet kun på 1.5. De fleste vittigheder fik kun et 1-tal, mens ni vittigheder klarede et 5-tal. Dommerne konkluderede, at Jape faktisk er i stand til at producere sjove gåder, men ikke af en særlig god kvalitet.
Det største problem med Jape er nok, at programmet ikke selv er i stand til at afgøre, om en vittighed er sjov eller ej. Det søger efter ord, der lyder ens, såkaldte homofoner, og skaber så en gåde efter ovenstående mønster. Men om resultatet er godt eller dårligt kan kun bedømmes af mennesker.
Brugerflader
Hvorfor skal man overhovedet lære computeren at forstå humor? Hvis man nogensinde er blevet konfronteret med en fejlmelding som "Tastaturet mangler. Tryk F5 for at komme videre", så ved man, at pc'er allerede er i stand til at producere spontan komik. Forskerne begrunder deres anstrengelser med, at dagens pc-brugerflade med vinduer og menuer synger på sidste vers. Fremtiden ligger i intelligente agenter, der fremkommer på skærmen og handler i en mere menneskelig dialog med brugeren. Computer-udviklingen stræber mod stadig mere simple og lettilgængelige brugerflader - fra den tid, hvor kun programmører kunne betjene computere, over DOS-kommandoprompter og Windows til dagens "wizards" og brugervenlige programmer.
Den naturlige konsekvens, mener forskerne, må være agenter, der kan simulere en menneskelig dialog. Og her kommer komikken ind i billedet. For os mennesker er humor en naturlig del af vores dagligdag - hvorfor skal den mangle, når vi beskæftiger os med computere? En god vittighed kan være med til at bryde isen og fjerne barrierer overfor teknologien.
Men det er ikke nok, at programmer udstyres med en vittigheds-database, en slags "humor på dåse" - computeren skal selv kunne generere vittigheder.
Giotto
En af verdens førende eksperter indenfor kunstig intelligens (KI), MIT-professoren Marvin Minsky, mener dog ikke, at det kan betale sig at forske i computer-humor. KI handler om at forstå processerne i den menneskelige hjerne, og simulere dem i computeren - når det er lykkedes, mener Minsky, så kommer humoren helt af sig selv. Humor uden intelligens er på forhånd dømt til at fejle, ifølge Minsky.
Selv hvis det er muligt at udstyre computeren med humoristisk sans, er det ikke sikkert, at arbejdet med pc'en bliver lettere. Skal pc-brugeren finde sig i brølende latter fra højtaleren, hvis man forsøger at gemme en fil på en diskette, der allerede er fuld? Ruller hjælpefiguren i tekstbehandlingen sig af grin, hvis man konsekvent staver det samme ord forkert igen og igen?
Endnu er det heldigvis kun den ufrivillige og utiltænkte computerhumor, der kan lette tilværelsen som pc-bruger. Som KI-programmet AlFresco, der er specialiseret i italiensk kunst fra det 14. århundrede. Under en forevisning indtastede en gæst spørgsmålet: "Hvem er Giotto?". Den dyre supercomputer arbejdede længe på problemet, indtil svaret fremstod på skærmen: "Giotto."
