Græsrødder skaffer bredbånd til Djursland

Vi sakker bagud i udviklingen, hvis vi ikke får højhastighedsadgang til nettet nu. Sådan lød opfordringen fra en lille kommune i Østjylland. Bønnen er blevet hørt. Nu skaffer Århus Amt EU-penge til at eliminere den sorte internetplet.

En 50 meter høj mast ved Brugsen i Glesborg på Norddjursland er det første synlige bevis på djurslændinges oprør mod at være henvist til langsomme internetgrusveje med tempo i få kilobit.

Masten skal sende trådløst bredbånd med motorvejshastigheder i mange megabit, der kan hamle op med byernes ADSL og kabelnet.

Som udkantsområde har en gruppe ihærdige IT-græsrødder netop fået tilsagn om 719.000 EU-kroner i regionaludviklingsstøtte via Århus Amt.

Dermed er vejen banet for det ukommercielle internet til både virksomheder og menigmand i første omgang i Nørredjurs kommune med godt 7700 indbyggere.

Snabel i amtets fiberring

Inde i Brugsen ved side af masten i Glesborg kan borgerne tage en surftur på en computer i cafeteriaet for at prøve, hvordan højhastighed føles. Endnu er det "kun" en 2 megabit-linie.

Men i løbet af efteråret bliver fartgrænsen hævet betydeligt - op til 11 megabit. Det er nemlig aftalt med Århus Amt, at djurslændingene kan blive koblet på et fiberpar i den fiberring, Århus Amt er i gang med at etablere. Det vil formentlig senest ske i efteråret 2002.

Amtet begrunder sin støtte til bredbåndsudbredelse på Djursland med udligning af vilkårerne for byboer og landsbybeboere.

- De etablerede televirksomheder udbyder ikke - inden for en overskuelig fremtid - de nødvendige internet-tjenester i amtets udkantsområder. Vi er i dag inde i en overgangsperiode, hvor de største byer får disse tjenester, mens landdistrikternes udkantsområder - så som Nørre Djurs Kommune - bliver ladt i stikken, siger formanden for Mål 2-udvalget og Erhvervsudvalget i Århus Amt, Christian Møller-Nielsen.

Djursland risikerer at blive blindtarm

En af græsrødderne bag projektet er Bjarke Nielsen. Han er formand for Nørre-Djurs.net og desuden stifter af det såkaldte Computer-Bøvl-miljø på Djursland. Miljøet er et 10 år gammelt netværk, hvor man blandt andet hjælper hinanden med at løse IT-problemer.

Bjarke Nielsens drivkraft er en bekymring for, at Djursland vil lide en langsom død, hvis regionen ikke bliver koblet på nutidens kommunikationsmotorvejsnet.

- Virksomheder vil rykke væk fra Djursland, befolkningen vil sakke bagud i IT-kompetence. Fastholdelse og tiltrækning af virksomheder og beboere bliver vanskeligere. Det vil påvirke skattegrundlaget, og dermed vil der ske en kollektiv social deroute, skitserer Bjarke Nielsen skrækscenariet for et Djursland uden bredbånd.

Nørre Djurs Kommune er et område, der ernærer sig ved fiskeri, landbrug og skovbrug og turisme. Og selvom disse brancher ikke lyder specielt højteknologiske, er de mindst lige så afhængige af højhastighed som storbyens vidensvirksomheder.

- Alle disse erhverv bruger også IT og internet til deres administration og kommunikation. Uden højhastighed vil det gå galt og blive alt for uhåndterligt, når alle tjenester og software efterhånden bliver udviklet til højhastighedsforbindelser, forklarer Bjarke Nielsen.

Ikke konkurrenceforvridende

Når djurslændingene inden længe kan få ubegrænset adgang til ukommercielt trådløst bredbånd for blot 200 kroner om måneden, kunne det godt lugte lidt af konkurrenceforvridning støttet af det offentlige. Men det afviser Bjarke Nielsen blankt.

- Der vil være folk, der siger, at det kan da ikke være lovligt at lave den slags ukommercielt. Men så længe, der ikke er nogen teleoperatører, der på grund af Tele Danmarks defacto monopol kan se en forretning i at tilbyde højhastighedsnet i tyndt befolkede områder, så tager vi jo ikke noget fra nogen, argumenterer Bjark Nielsen.

Gennem det seneste år har han og de andre græsrødder forhandlet med hele 25 teleoperatører om at få bredbånd til en fornuftig pris, der ikke afskærer "Maren i kæret og hendes børn" fra at koble sig på.

Men ifølge Bjarke Nielsen kunne ingen af operatørerne give et tilbud, der adskilte sig synderligt fra TDCs ADSL.

Og med ADSL er problemet, at netop Djursland udgør en pæn del af de fem procent af Danmark, TDC ikke vil forpligte sig til at tilbyde ADSL.

Nørre Djurs Kommune har godt 7700 indbyggere og strækker sig over et område på cirka 23.500 hektar.

Relevante links:
DjurslandS.net bringer billedreportage af forberedelserne til bredbånd på Djursland

Status for udbredelsen af højhastighedsnet på Djursland kan ses på Bredbåndsforeningen DjurslandS.nets websted

Ansøgningen om støtte til højhastighed på i Nørre Djurs kommune kan læses her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere