Lige siden PacMan begyndte at æde ostemonstre - og vice versa - har diskussionen kørt, om børn "tog skade" af at spille voldelige og pædagogisk ukorrekte computerspil.
Nu har amerikanske far og søn, Ronald Gentile, professor emeritus i børne- og uddannelsespsykologi og Douglas Gentile, forsker i mediers påvirkning af unge, offentliggjort resultatet af en fem måneder lang undersøgelse på 2.500 børn fordelt på tre aldersgrupper med gennemsnitsaldre på henholdsvis ni, fjorten og nitten år.
Børnene og de unge blev delt op i grupper, der skulle spille computerspil af individuelle voldelighedsgrader over varierende tidsforløb.
Og resultatet viste klart, at de børn eller unge, der spillede voldelige spil jævnt fordelt over ugen, blev mere aggressive end de, der spillede omtrent det samme, men fordelt på en eller to gange om ugen.
De, der spillede flere forskellige voldelige spil, var også klart mere aggressive end dem, der kun spillede et enkelt. Og børn, der spillede flere spil, men hvor kun ét var voldeligt, blev ikke nær så aggressive.
Interviewene med de unge viste også, at de børn der spillede meget, havde en kognitiv ændring af deres forhold til vold. De tolkede ganske enkelt oftere for eksempel et tilfældigt skub som en bevidst ondsindet handling.
»De kommer i en sindsstemning, hvor de er konstant på vagt og er meget mere klar til at opfatte handlinger som aggressive,« forklarer Gentile.
Forskerne understreger, at computerspil i princippet er en god og effektiv indlæringsmetode, da den er stort set uden teoretisk indlæring og man derfor bliver praktisk oplært undervejs.
Problemet er, at da denne indlæring så at sige er 'automatiseret', skaber den betingede voldelige opfattelser, som individet måske slet ikke er bevidst om, forklarer undersøgelsen.
Det er ikke ualmindeligt, at børn i USA - og andre lande med en velfunderet it-infrastruktur - spiller mange timer hver dag. Det KAN i teorien betyde, at vi er ved at opfostre en hel generation af overaggressive børn og unge, hedder det.
Tidligere var den generelle opfattelse, at man skulle være præ-disponeret for at være volde for at "blive skubbet ud over kanten", men det mener Douglas Gentile imidlertid ikke er tilfældet.
»At slå nogen er en tærskel, som de fleste socialt veltilpassede ikke vil blive drevet over. Men hvis man spiller voldelige computerspil, vil man øge sit aggressionsniveau, og social vold kan ytre sig på mange andre måder end fysisk vold,« siger han.
Der er mange måder, at udtrykke aggressioner på. Det behøver ikke nødvendigvis at være fysisk vold, men kan være forholdsvis simple handlinger som blot at stirre stift - altså netop den situation der opstår, hvis man befinder sig på det vagtsomme stadie, hvor man som udgangspunkt opfatter andre personers handlinger som potentielt fjendtlige.
De to Gentile's forestiller sig eksempelvis en fremtid, hvor voldelige computerspil får samme status som tobak - det vil sige, hvor farerne er klarlagt, og det er en socialt uacceptabel stimulans.
Douglas Gentile er dog af den liberale opfattelse, at han ikke tror på forbud, men på oplysning. Og så anbefaler han de de spillende børns og unges forældre, at følge to enkle råd: Børn skal ikke spille spil, som er mærket som uegnet for deres aldersklasse, og de bør maksimalt spille en time om dagen.
