Forbruger vandt principsag om teleregning

Man skal ikke betale regningen for at ens computer hemmeligt henter materiale ned fra nettet. Det blev i dag slået fast i en principiel afgørelse i Vestre Landsret.

Forbrugerrådet har på vegne af en forbruger vundet en vigtig principsag om betaling af uventet høje teleregninger som følge af, at en computer uden forbrugerens vidende kalder op til dyre tjenester i udlandet.
Vestre Landsret frifandt i dag forbrugeren for en telefonregning på cirka 31.000 kroner.

»Det er en stor dag for teleabonnenterne, fordi det bliver fastslået, at TDC må bære den økonomiske risiko ved den såkaldte utilsigtede download,« siger Sonny Kristoffersen, jurist i Forbrugerrådet til Ritzau.

Utilsigtet download foregår ved, at et særligt program lægges ned på en internet-brugers computer, når vedkommende surfer på nettet.

Derefter kan programmet kalde op til typisk meget dyre tjenester på fjerntliggende øer, uden at forbrugeren opdager noget, før teleregningen kommer.

TDC og de øvrige teleselskaber har iværksat flere tiltag, der skal få bugt med problemet, herunder spærring til en række lande og steder i udlandet samt ordninger, hvor forbrugeren bliver alarmeret, når regningen passerer et bestemt niveau.

Sonny Kristoffersen mener dog fortsat, at onsdagens dom har betydning.
»De folk, der står bag problemet med utilsigtet download, er meget kreative, og man kan godt forestille sig, at de vil finde metoder til at omgå de nuværende ordninger, for eksempel ved at placere sig inden for EU-området, hvor de ikke vil være omfattet af spærring,« siger Sonny Kristoffersen.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job