Teleselskabet 3 kan godt tørre grinet af ansigtet. Teleselskabet, som slår sig op på at have Danmarks bedste mobile bredbåndsforbindelse, får ikke en ny frekvens, som er velegnet til LTE-teknologien, for sig selv.
Netejerne TDC, Telia og Telenor er udelukket fra at deltage i auktionen, fordi de i forvejen har frekvensblokke i båndet, og derfor havde flere af dem brokket sig til Computerworld over, at den sidste LTE-lykkejæger - teleselskabet 3 - måske ville kunne få blokkene til spotpris.
Den skandinaviske internetudbyder Net1, som indtil september hed ICE i Danmark, melder nu, at de vil byde ind på den ene af de to frekvenser, som bliver udbudt på auktion i oktober måned. Dermed kan staten, som afholder auktionen, muligvis se frem til et større udbytte.
"Vi får brug for en ekstra frekvens, og licensen varer til 2032, så hvis vi ikke slår til nu, så er det mange år at vente på den igen," siger Andreas Kinell, administrerende direktør for Net1 i Danmark.
Nye master skal dække byer
Net1, det tidligere ICE, dækker med 20 master, som sender i 450 MHz, hele Danmark med internet. Hastighederne er små, 3,1mbit/s teoretisk oplink, 1,8 mbit/s downlink, så det er ikke egnet for internetbrugere, som skal downloade meget eller se film i høj kvalitet. Produktet er til gengæld velegnet til landboere, sommerhusejere, rejsende, fiskere og andre, som har brug for dækning i landets mere øde egne.
"Hvis jeg kun skulle bruge internet i København, ville jeg aldrig vælge Net1," siger Net1's direktør.
Det er altså ikke ambitionen om at konkurrere med TDC, Telia, Telenor og 3 på superhastigheder, som får Net1 til at interessere sig for frekvensen. Den kan også bruges til teknologien 3G-teknologien CDMA2000, som Net1 bruger til at nå ud til hele næsten hele Danmark med blot 20 master i 450 MHz. Problemet for Net1 er, at selv om den primære kundebase bor spredt i hele landet, så klumper en del af kunderne sig sammen i storbyerne. Det er kunder, som har købt Net1-routeren for at tage en med i sommerhuset, på båden eller til farten, men som også bruger den hjemme i dagligstuen i eksempelvis København. Derfor bliver master, der dækker disse byer, ofte belastet. Det er endnu ikke et problem i Danmark, hævder Andreas Kinell, men eksempelvis i Norge oplever søsterselskabet allerede nu disse problemer.
"I Oslo har vi problemer, fordi der er mange kunder, som har købt routeren til at tage den med ud i hytten på fjeldet, men så alligevel bruger den hjemme," forklarer Andreas Kinell.
Derfor 1800 MHz
Når Net1 vil byde på 1800 MHz, men ikke har planlagt at byde på frekvensblokken i 900 MHz, skyldes det, at Net1 hellere vil placere flere master med kort rækkevidde i et område med stor kundekoncentration end en enkelt maste med en lang rækkevidde.
Net1 forventer, at bruge 1800 MHz til CDMA2000, men Andreas Kinell vil ikke afvise, at selskabet vil benytte LTE-teknologien, hvis det kan lade sig gøre. Det vigtigste for selskabet er, at de kan sende en router ud til kunderne som både kan hente signal over det nuværende 450 MHz-bånd og så det eventuelt kommende 1800 MHz. Han vil ikke sige, hvor store hastigheder Net1 forventer at kunne tilbyde over den relativt lille frekvensblok på 2 gange 10 MHz i 1800-båndet, men han siger, at selskabet forventer måske næste år at kunne opgradere til version 2 af CDMA2000, der tillader teoretiske 9,3 mbit/s downlink og 4,4 mbit/s downlink.
"Kunden skal ikke sidde og først forsøge sig med en router, og så bagefter prøve med et andet. Det skal være helt simpelt," siger Andreas Kinell.
Ikke USB-sticks
Foreløbigt drejer det sig ikke om de små smarte USB-sticks, som de øvrige mobilselskaber bruger til mobilt bredbånd. De små nøgler er ikke gode nok til at hente signal over hele landet i 450 MHz, forklarer Andreas Kinell.
Det forventes, at politikerne snart vedtager en ny frekvensauktion for 800 MHz-båndet om tre år. Dette bånd blev tidligere brugt til tv, men efter digitaliseringen af sendesignalet kom frekvenser i dette lag overflødige, og embedsmænd i både EU og IT- og Telestyrelsen har lagt op til, at også 800 MHz kan bruges til LTE.
Fire selskaber har allerede vundet frekvenser, der er velegnede til at levere superhastigheder til danske mobilbrugere med den næste netværksteknologi, Long Term Evolution (LTE).
Skuffelse for 3?
Net1's Meldingen må være en skuffelse til mobilselskabet 3, som ellers var den mest oplagte - nogle ville sikkert sige eneste oplagte - byder på frekvensen.
Oktober måneds auktioner over frekvensblokkene i 1800 MHz og 900 MHz kommer, fordi frekvensbåndet fra foråret må bruges til LTE og 3G. Indtil videre er båndet, der kan rumme store databåndbredder, blevet brugt til ganske almindelig tale i GSM-nettet. Derfor har IT- og Telestyrelsen inddraget nogle frekvensblokke fra de nuværende ejere af frekvenserne, TDC, Telenor og Telia, så andre teleselskaber gennem en omfordeling, i telesprog kaldet refarming, kan konkurrere med de samme teknologier.
De tre store GSM-selskaber har fået forbud mod at deltage i auktionen, så dermed kunne det have set ud som om, at 3 fik auktionen for sig selv. Ved sidste LTE-auktion, der fandt sted i foråret, var det nemlig kun de fire, der viste interesse. Dermed kunne 3 måske få frekvensen fænomenalt billigt. Buddene begynder ved otte millioner kroner for 900 MHz-tilladelsen og fire millioner kroner for 1800 MHz-tilladelsen.
Millioner i statskassen
Ved den første auktion måtte både TDC, Telenor og Telia betale 330 millioner kroner for deres LTE-frekvenser til den modne TDD-teknologi. Teleselskabet 3 betale blot syv millioner for deres frekvensblokke, der dog er til den knap så modne FDD-teknologi. De nye blokke, som bliver sat i udbud i oktober, er mindre end de blokke, som blev de store teleselskaber vandt tidligere i år.
Net1 skal senest onsdag aflevere firmaets ansøgning om at blive godkendt af IT- og Telestyrelsen som budgiver ved auktionen. Blandt kravene, som staten stiller til deltagerne, er en heftig bankgaranti.
