Halv robot, halv abe

Forskere får aber til at fodre sig selv frugt og skumfiduser med robot-arme styret af elektroder indopereret i abernes hjerner.

Det er lykkedes en forskergruppe ved University of Pittsburgh School of Medicine at få to aber til at fodre sig selv med robotarme, styret ved hjælp af små, hårtynde elektroniske sonder, indopereret i hjernens motoriske center.

Et computerprogram oversatte hjernens elektriske impulser til robotarmens bevægelser, og aberne lærte hurtigt at styre de kunstige lemmer med "naturlige, flydende bevægelser", og sågar variere tempoet, således at det var tydeligt, at aberne opfattede robotarmene som en naturlig del af deres egen krop. Det skal lige tilføjes, at abernes egne arme ikke var blevet amputeret, men blot fikserede.

Forsøget giver nyt håb til helbredelsen af en lang række sygdomme:
»Vi begynder at forstå hvordan hjernen opererer i relation til hjerne/maskin-interface teknologi«, forklarer projektets chefforsker doktor Andrew Schwartz.
»Jo mere vi forstår om hjernen, desto bedre vil vi være til at behandle en lang række af hjernens sygdomme og defekter, lige fra Parkinsons og lammelse til med tiden Alzheimers og måske endda deciderede sindssygdomme«.

»Aberne lærer ved først at observere bevægelsen, hvilket aktiverer hjernecellerne, som om hjernen rent faktisk udfører bevægelsen. Faktisk meget i stil med sportsfolk, der trænes til at først at visualisere de præstationer, de ønsker at udføre« fortsætter forskeren.

»Det ultimative mål er selvfølgelig at udvikle fungerende proteser til folk, der er totalt lammede«.

Professor Paul M Matthew from the Hammersmith Hospital kommenterer eksperimentet således:
»Udfordringen med at lave et interface, der kan styre de milliarder af nerveceller, der kontrollerer det fulde spænd af kroppens bevægelser, med mekaniske proteser, har indtil videre forekommet umuligt. Men denne undersøgelse påviser, at hjernen styrer bevægelser ved at planlægger "where-to-go", snarere end ved dirigere de individuelle musklers kontrol over kroppens lemmer«.

Den gode doktor forklarer videre:
»Eksperimentet her viser, at så lidt som 100 små elektriske signaler genereret i den specialicerede del af hjernen kaldet "motor cortex" kan kontrollere selv komplekse arm- og håndbevægelser«.

»Det nu ikke længere science fiction. Vi nærmer os reelt den dag, hvor patienter der er amputerede eller lammede efter rygmarvsskader kan fungere med hjernestyrede bioniske lemmer«, slutter professor Matthew.

Se i øvrigt video med de små cyborg-aber http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7423184.stm" target="blank">HER.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S