Den svenske tv-station SVT (Sveriges Television) har lukket alle sine chat-kanaler og andre fora på Internet, hvor brugerne kunne udveksle tekstbudskaber med hinanden. Lukningen skyldes en ny svensk lov, der forbyder at personnavne må skrives på hjemmesider uden personens samtykke. Tilsyneladende frygter mange svenske hjemmeside-ejere, at de kan blive ansvarlige, hvis deltagere i chat-foraer overtræder den nye lov. Den såkaldte "personoplysningslov" kan medføre lukningen af mange svenske chat-steder.