Det amerikanske projekt "Lots of Copies Keep Stuff Safe," eller bare LOCKSS, er en anden måde at tænke lagring på. Kort sagt, er projektets formål at lagre mange kopier af den samme ting mange steder. Det er et alternativ til de traditionelle datacentre med centraliseret styring og overvågning af de arkiverede materialer. Netop udfordringen med at skabe digitale kopier, der samtidig kan gøres tilgængelige for en bredere offentlighed, er et af projektets hovedformål.
Abonnement på information
Fokuset for LOCKSS er at opbevare elektroniske tidsskrifter. Projektet peger på, at i modsætning til abonnementer på trykte tidsskrifter, er abonnementer på elektroniske tidsskrifter ofte en slags leje. Man lejer sig adgang til informationerne, i modsætning til papirudgaverne, hvor at man trods alt har en fysisk kopi, der kan arkiveres på en hylde. Det betyder, at forlæggeren har ansvaret for vedligehold af materialet. Hvis forlæggeren beslutter sig for at stoppe udgivelsen, sker der, at hele samlingen blot forsvinder.
Derfor er det også en forudsætning for LOCKSS, at få forlæggerens tilladelse til at arkivere deres tidsskrifter. Lagringen foregår i arkivenheder, hvor en enhed normalt svarer til en udgivelse, altså et hæfte.
Bibliotekarerne bliver digitale
En del af projektets formål er også, at lade bibliotekarer være bibliotekarer. På traditionel vis skal de opbygge og vedligeholde en samling. Blot er den digital i stedet for fysisk.
Løsningen fra LOCKSS' side har rod i open source-bevægelsens mantra om, at kvalitet forbedres, når flere øjne læser med. På lignende vis laver LOCKSS flere kopier af det samme materiale, distribueret over netværk på ganske almindelige desktop-pc'er. Det betyder billig hardware og distribueret fejlretning. På samme måde som redundante kopier i et datacenter gør, at hvis en fil bliver ødelagt, er der en eller flere backups af materialet andetsteds, som kan bruges til at overskrive de korrumperede filer.
Kravlerobot klarer opdateringen
Selve opdateringen af arkiverne foregår med en kravlerobot, der traverserer de tilmeldte publikationers website. Udviklerne selv kalder det for en "træk"-model, hvor at programmet selv trækker de informationer ud, det skal bruge. Det står i modtsætning til "skub"-modellen, hvor at forlæggeren selv skal skubbe informationerne ind i en modtagers database. Også her er der tænkt minimal belastning ind: Søgerobotten går kun ind på websites, der har givet tilladelse til, at robotten må kravle forbi.
Bagmændene peger selv på, at almindeligt it-udstyr er så billigt, at LOCKSS kan implementeres stort set overalt. Vedligeholdet er ikke meget mere end en time om måneden, installationen maskimalt en halv dag. Og biblioteket, der hoster en samling, får fuld kontrol over materialerne, samtidig med at de er en del af netværket, der sikrer dataenes integritet over længere tid.
Kan klares med en almindelig dekstop-pc
Kravene til LOCKSS-softwaren er derfor meget overskuelige. Med en almindelig desktop-pc kan man være med. Selv anbefaler projektet, at man har mindst en Ghz CPU-kraft, en del ram og vigtigst af alt, meget harddiskplads. Projektet er omkostningseffektiv, forstået således, at de forudser, at bibliotekerne kan genbruge gammel hardware til at få en LOCKSS-boks på nettet. De advarer også i mod at bruge for mange på en LOCKSS-boks, netop fordi at omkostninger ved digital lagring er i fokus.
Når computeren med LOCKSS kører, er den låst for angreb. Udviklerne har valgt, at bruge en cd til at boote systemet, og en almindelig diskette til at gemme konfigurationsoplysninger. Kun harddisken bliver brugt til at lagre informationer, og da kun de informationer som er en del af LOCKSS.
