Halv million uskyldige blev stemplet som pirater

Microsoft erkender nu at mere end en halv million Windows XP-brugere måske fejlagtigt er blevet stemplet som pirater.

I de sidste to år har Windows XP-brugere haft mulighed for at gennemføre et pirattjek med online-værktøjet Windows Genuine Advantage (WGA). I starten var det frivilligt, om man ønskede at teste sin computer med WGA, men sidenhen er det blevet indført som et krav, hvis man forsøger at hente opdateringer og nye programmer til operativsystemet.

Microsoft fortæller at 512 millioner brugere har forsøgt at validere deres kopi af Windows med WGA-værktøjet. Heraf er 22,3 procent - eller 114 millioner brugere - blevet afvist, fordi computeren indeholdt »uægte« software.

Men Microsoft erkender, at mange brugere fejlagtigt bliver stemplet som pirater. David Lazar, der er chef for Genuine Windows hos Microsoft, siger at InformationWeek, at antallet af »falske positive« resultater er mindre end en halv procent. Men det betyder, at helt op til 571.000 brugere kan være blevet afvist af WGA, selvom deres computer indeholder et fuldt betalt, ægte eksemplar af Windows.

Lazar fortæller at Microsoft har foretaget en række ændringer i WGA for at mindske antallet af falske resultater. Det betyder blandt andet, at computere, hvor valideringen fejler af ukendte årsager, ikke længere automatisk bliver stemplet som »pirat-computere« og brugeren slipper for modtage konstante påmindelser om, at man skal købe en ægte version af Windows.

Microsoft har valgt en anden løsning for at bekæmpe piratkopiering i det nye Windows Vista. Efter installation har brugeren 30 dage til at aktivere sin kopi af Vista. Hvis det ikke sker, bliver de fleste funktioner i operativsystemet deaktiveret. Det samme gælder, hvis computeren senere fejler en validerings-test eller brugeren foretager en større hardware-udskiftning.

Dermed har Microsoft reelt kombineret validering og aktivering i samme proces i Vista.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S