Er Issuu.com Danmarks mest besøgte hjemmeside?

33 millioner besøgende om måneden.

Artikel top billede

Normalt er det DMI, TV2 eller Krak, der er landets mest besøgte hjemmesider. Men hvis Foreningen af Danske Interaktive Medier også kiggede på .com-domæner, så ville billedet se noget anderledes ud.

Så kunne den danskejede hjemmeside Issuu.com måske snige sig ind fra højre og snuppe førstepladsen.
Issuu.com kan bedst betegnes som YouTube for magasiner og kataloger.

Og selv om tjenesten er dansk, så bliver de fleste kræfter lagt i det udenlandske marked. Ikke mindst i USA. Det betyder også, at Issuu har nogle besøgstal, som de fleste danske medier gerne ville være i nærheden af.

Med et opslag hos analysetjenesten Quantcast kan man se, at Issuu hver måned har 33 millioner brugere og ikke mindre end 2,4 milliarder sidevisninger. Topscorerne på FDIMs 'Topliste' er Meteorologisk Institut med 1,8 millioner brugere og tv2.dk med 156 millioner sidevisninger.

De enormt store læsertal hos Issuu skal dog ses i lyset af, at kun halvdelen af de besøgende aldrig kommer i nærheden af Issuu.com. De ser publikationerne indlejret på andre hjemmesider.
Desuden vil mange sikkert undre sig over, at nogle publikationer er læst af flere millioner, mens andre tidsskrifter kun har en håndfuld klik.

"Issuu handler virkelig om den  lange hale. Det kan være svært at forstå, at vi har så mange besøgende, når man ser enkeltstående blade få 10-20 kliks. Men dem har vi bare rigtig mange af," forklarer Martin Ferro-Thomsen, medstifter af Issuu.

Nyt reklamesystem 
Issuu vil nu forsøge at høster frugten af de mange besøgende, som læser webmagasiner på Issuu-com eller i indlejrede udgaver på andre hjemmesider. Tjenesten får nu sin egen reklameplatform: Issuu AdPages.

Issuu AdPages er en service for reklamekataloger, der spredes via nettet i stedet for postbudet. Eksempler kan ses her. I Danmark har Egmont og Bilka testkørt Issuu AdPages.

Issuu har også behov for . Det seneste regnskab viste et minus på 15.000 kroner, og revisorens påtegning lyder, at firmaets fremtid er afhængig af yderligere kapital.  

Har i udsigt til den fornødne kapital?

”Vi er begyndt at tjene vores egne penge. Ikke mindst på Issuu Pro, hvor virksomheder kan købe ubegrænset upload for 19 dollar om måneden. Det er en tjeneste, som har kørt et år stort set uden markedsføring. Nu kommer vi så med AdPages og senere regner vi med flere betalingsprodukter. Så vores kapital i den kommende tid kommer både fra egenfinansiering og venturekapital," siger Martin Ferro-Thomsen.

”Vi har fuld finansiel opbakning fra Sunstone Capital, der er vores nuværende investor, og vi kan ikke udelukke, at vi trækker flere investorer ind med tiden, men det afhænger meget af, om vi føler at det er nødvendigt for at lave de udviklinger, som vi ønsker."

I USA er Issuu blandt de 200 mest besøgte sider. Den største konkurrent er tjenesten Scribd.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job