Hesteforum lænser børn

Dansk heste-univers på nettet ribber børn for deres lommepenge. Det siger Forbrugerrådet, der mener, at hjemmesiden overtræder branchens rammeaftale.

På Nforn.dk kan hesteglade børn pleje deres interesser uden at skulle plage forældrene om økonomisk tilskud til hesteanparter.

I stedet kan de nøjes med lidt håndøre og købe virtuelt foder og udstyr i det virtuelle univers.

Men der er alligevel ikke kun tale om håndøre, mener Forbrugerrådet.

Det er alt for let for de unge piger at bruge store summer på virtuelle ting og sager. Og det er et brud på den aftale, som teleselskaberne har indgået på området.

Ifølge Forbrugerrådet har en 10-årig pige for eksempel haft mulighed for at bruge næsten 1.600 kroner på tre uger. Med sin mobiltelefon kunne hun via overtakserede sms'er til 75 kroner stykket købe foder, pleje, udstyr og adgang til stævner. I alt 21 sms'er resulterede i regningen.

»Det er problematisk, at man ikke kan lege med på hjemmesiden inden for en makspris på 75 kroner. Med priser på 75 kroner pr. sms er der lagt op til et langt større forbrug. På denne hjemmeside skilter de med, at man kan bruge op til 150 kroner pr. uge, hvis man er under 16 år, 250 kroner, hvis man er mellem 16 og 18 år, og ubegrænset hvis man er fyldt 18,« fortæller Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.

Den 10-årige pige havde "snydt" sig uden om forbrugsloftet ved at indtaste en falsk alder. Forbrugerrådet mener, at det simpelthen er for let at omgå det påkrævede forbrugsloft.

Sagen giver også årsag til mere principielle diskussioner. For eksempel frasiger man sig fortrydelsesretten, hvis man bruger sine købte penge med det samme:

»Det er problematisk, hvis en mindreårig kan fraskrive sig den lovpligtige fortrydelsesret. Faktisk er der en del uklarhed om retstillingen ved de her betalingshjemmesider. For eksempel om aftalerne er ugyldige, fordi børnene er for unge til at indgå aftaler. Eller om de hænger på regningen, fordi mor og far hæfter, som købere af telefonen. Det afventer vi svar på fra Forbrugerombudsmanden,« siger Anette Høyrup.

Hun opfordrer småbørnsforældre til at tilmelde børnenes telefoner til en saldomaksordning eller simpelthen at få dem spærret for indholdstakserede tjenester.

Hele rådets anmeldelse (.doc) ligger her.

Jacob Andreasen fra NforN tager anmeldelsen med ophøjet ro.

Ifølge ham er betalingsløsningen lavet i overensstemmelse med rammeaftalen og i samarbejde med teleselskaberne.

Direktøren fortæller, at man har overvejet en løsning med CPR-registrering, så det er sværere at snyde systemet, men ellers føler han sig ikke ramt af rådets holding.

»Vi forholder os passivt i øjeblikket. Men hvis der kommer en egentlig afgørelse, så er det klart, at vi følger den,« siger Jacob Andreasen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S