AOL dropper Microsoft og Passport

AOL Time Warner vil ikke benytte Microsofts Passport-system. I stedet har de valgt konkurrenten Liberty.

AOL Time Warner har sat en alvorlig kæp i hjulet på Microsofts planer om en verdensomspændende identificeringsløsning baseret på Microsoft-teknologien Passport. Den amerikanske mediegigant har fravalgt Passport til fordel for ærkerivalen Liberty, melder CNet.


Passport benyttes allerede på Microsofts egen tjeneste Hotmail - og ideen med Passport/Liberty er, at man skal registrere sig én gang, hvorefter man vil kunne logge sig på alverdens websites med det samme kodeord og brugernavn. Identifikationstjenesterne bliver stadig mere populære, blandt andet hos betalingstjenester.


Liberty, der er et direkte modtræk mod Passport, er udviklet af en række firmaer med Sun i spidsen. I alt 34 firmaer er med i Liberty projektet.


Tirsdag aften offentliggjorde ledelsen hos AOL Time Warner, at de går sammen med Liberty alliancen. Dermed har Microsoft mistet en vigtig spiller til udbredelsen af Passport; AOL Time Warner er verdens største indholdsproducent.


AOL Time Warner begrundede sit valg med, at alle deltagere i Liberty alliancen skal have lige stor indflydelse. Microsoft ønsker selv at styre Passport og giver ikke samarbejdspartnerne direkte indflydelse.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job