Her er den nye Hotmail

Den næste version af Hotmail er optimeret til mobile platforme, og der er tættere integration med sociale netværk.

Nu er de første detaljer om den næste version af Microsofts postsystem Hotmail sluppet ud. Det er internet-tjenesten Liveside.net, der kan rapportere om de nye funktioner i Hotmail. Mange af funktionerne er rettet mod mobile platforme og skal gøre det lettere at hente sine mails, kalenderaftaler og kontakter, mens man er på farten. Men Microsoft har også arbejdet på tættere integration med sociale netværk.

Med Exchange ActiveSync kan både e-mail, kalender og kontakter fra Hotmail fremover synkroniseres med de omkring 300 millioner mobiltelefoner, der understøtter ActiveSync. Microsoft har nu optimeret Hotmail til mobiltelefoner, hvor der nu er adgang til alle de funktioner, som kendes fra web-udgaven. Der findes dog fortsat en funktionsreduceret version af Hotmail til mobiler, som ikke er smartphones.

Hotmail understøtter nu full-session SSL, hvilket betyder, at hele dataudvekslingen mellem den lokale computer og Hotmail bliver krypteret. I den nuværende version er det kun login-data, der bliver beskyttet med kryptering.

En ny ”trusted sender” funktion skal hjælpe med at undgå phishing ved at fremhæve troværdige afsendere, f.eks. banker. Der er også en bagudrettet antispam-funktion, som fjerner gamle spam-mails i indbakken baseret på de nyeste spam-signaturer.

Det er nu muligt at få filtreret indholdet i indbakken, så man kun kan se f.eks. beskeder fra sine venner på sociale netværk, og allerede på startsiden kan man nu se opdateringer fra sociale netværk. En ny ”quick view” funktion giver bl.a. mulighed for at se alle beskeder med vedhæftede billeder.

Microsoft har nu indbygget en ”conversation view” funktion, som allerede kendes fra Gmail, der kan samle alle e-mails i én bestemt tråd og dermed gøre det lettere at følge en mailudveksling over et længere tidsrum. En ”Sweep” funktion skal hjælpe med at holde styr på indbakken. Der er nu automatisk import af kontakter fra f.eks. Facebook og MySpace.

En anden interessant ny funktion er muligheden for at åbne, redigere og gemme et vedhæftet dokument og herefter sende det tilbage uden at forlade Hotmail – det hele foregår i samme web-interface.

Det skulle være muligt at følge med i udviklingen af den nye Hotmail på hotmailpreview.com, men denne adresse fungerer dog ikke i skrivende stund.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect