Et nyt dansk initiativ, HyperBanner Danmark, forsøger at sætte banner-byt mellem danske web-steder i system. Princippet har været kendt længe og betyder, at man stiller noget plads til rådighed, som bruges til at vise bannere fra andre af netværkets medlemmer. Til gengæld modtager man en "kredit", som medfører at ens eget banner bliver vist på andre sider. Hvert medlem af HyperBanner kan kategorise sin hjemmeside i en af 20 kategorier, og dermed opnå målrettet eksponering af banneret på andre sider, der dækker det samme emne. Firmaet har udviklet et statistiksystem, så medlemmer hele tiden kan se, hvor mange der har klikket på banneret.
Flere informationer om den nye bannerbyt-tjeneste findes på www.hyperbanner.dk.