Kun et fåtal af de danske virksomheder har på nuværende tidspunkt sikret sig et europæisk domænenavn. En dansk ekspert i e-handel mener, at virksomhederne undervurderer betydningen af eu-domænet, og sammen med de danske domænefirmaer advarer han om, at det kan blive en dyr fornøjelse, hvis pirater kommer virksomhederne i forkøbet.
»Det er ris til egen røv senere, hvis konkurrenten tager domænenavnet,« siger direktør for domænefirmaet DanDomain, Jesper Aggerholm.
Han bakkes op af en dansk ekspert i e-handel og e-markeder.
»Det er utrolig svært at få et domæne tilbage, hvis der er andre der har taget det. Det, der sker nu, er at forskellige typer af navnepirater kan jo registrere disse navne. Og specielt hvis det er forkortelser, kan man sagtens risikere, at der i andre lande findes folk med interesse i navnet - og det er meget problematisk, fordi man kan risikere at skulle betale mange mange penge for at få sådan et navn igen,« siger professor Niels Bjørn-Andersen fra Handelshøjskolen i København.
Efter at den europæiske domænejagt blev givet fri den 7. april, kan alle interesserede nu sætte sig på de mange ledige virksomhedsnavne. Og virksomhederne løber en stor risiko, hvis de ikke allerede har sikret sig et eu-domæne.
»Hvis du spørger mig, så har de danske virksomheder sovet i timen, for der er kun 20.000 domænenavne, der er registreret til danskere, og vi ved, at der findes over 500.000 virksomheder i Danmark. Og det virker ikke helt sandsynligt, at vi kun skulle have 20.000 virksomheder i Danmark, der handler med Europa,« siger Jesper Aggerholm.
.eu er guld værd
Niels Bjørn-Andersen er enig i den vurdering og fremhæver, at eu-domænet nok skal vise sig at blive værdifuldt med tiden.
»Jeg tror, at de danske eksportvirksomheder er dækket af de 20.000 ansøgte domænenavne. På den anden side er det så billigt at købe et eu-domæne, så det er dumt ikke at gøre det. Og på længere sigt er der jo ingen tvivl om, at .eu får en større betydning som domænenavn og derfor vil stige i værdi,« siger professor Niels Bjørn-Andersen fra Handelshøjskolen i København.
I den såkaldte Sunrise-periode, der løb fra 7. december til 7. april, kunne virksomheder og offentlige institutioner registrere .eu-domæner, hvis de kunne dokumentere et særligt tilhørsforhold til domænenavnet, men herhjemme er det altså kun en mindre del af virksomhederne, der har valgt at udnytte dén mulighed.
Skarpe konkurrenter
I Sverige blev der i Sunrise-perioden registreret 62.000 .eu-domæner, og i Holland blev der registreret 157.000. Det viser tydeligt, at de danske virksomheders europæiske konkurrenter er fremme i skoene.
»Det er dumt, hvis man som virksomhed ikke har stillet sig i kø, for vi har jo set, hvad der skete med dotcom-domænet - lige pludselig var der fyldt ud, og det er ærgerligt, hvis man har brugt tid og penge på at markedsføre et navn og så lige pludselig ikke kan få det som eu-domæne, fordi en europæisk konkurrent har været hurtigere. Det er trods alt en rimelig overskuelig investering, og derfor synes jeg, det er risikabelt at lade være,« siger Jonas Egebart, der er direktør i domænefirmaet Whyse.
Tjekkisk domstol - dyr retssag
Hvis man oplever, at det er lykkedes en anden at tage det ønskede domænenavn, har man et problem, for alle klagesager skal behandles ved en voldgiftsret i Tjekkiet. Det koster 14.000 kroner i klageafgift, og sagerne skal desuden køres på det sprog, der tales i det land, som domænehaveren kommer fra.
»I international handel er det i det hele taget meget vigtigt, hvad det er for et sted, hvor tvister i givet fald skal afgøres. Og det kan blive meget besværligt at skulle finde en advokat i Tjekkiet, der kan tale på det sprog, der er ved en domstol dernede. Der er ingen tvivl om, at det bidrager til at gøre det dyrere,« siger Niels Bjørn-Andersen.
Nu vil tiden vise, hvor mange danske virksomheder, der i fremtiden må gå den tunge gang til Tjekkiet for at genvinde et tabt domæne.
»Jeg vil gætte på, at der er mange virksomheder, der på et eller andet tidspunkt vil vågne op og indse, at det her er noget skidt - jeg tror ikke det er voldsomt mange endnu, der har fundet ud af det, men der skal nok komme nogle sager, hvor vi finder ud af, at der er nogen af de helt store virksomheder, der har sovet i timen,« siger Jesper Aggerholm.
