Den britiske lufthavnsoperatør BAA har gennemført en serie af øvelser, der skulle afsløre, om edb-systemerne i lufthavnene er parate til år 2000. Resultatet af prøverne, hvor systemurene bliver stillet frem til det næste årtusinde, er nedslående; et baggage-system kunne ikke sortere kufferter og sendte baggagen ned af de forkerte spor, chipkort-baserede adgangssystemer nægtede medarbejderne adgang til kontorerne og røgalarmerne kunne ikke kommunikere med lufthavnens kontrolsystem. BAA har investeret næsten 400 millioner kroner for at sikre, at systemerne kan håndtere år 2000, og samtidig ansat 200 eksperter der skal finde og rette fejl.
Selskabet satser på at have fundet og rettet alle fejl i juli 1999.