Express 2000 Software Manager er et nyt program, der skal hjælpe med at træffe de rigtige forberedelser til årtusindskiftet. Programmet gør det muligt at lokalisere hard- og software med potentielle år 2000 problemer. Express 2000 tester systemets BIOS og henter oplysninger om CPU, RAM og andre systemdele. Det indeholder samtidig informationer om over 7.000 applikationer og deres egnethed til år 2000. Administrationen af programmet sker gennem en brugervenlig grafisk overflade, og brugerne kan tilpasse rapportformatet eller vælge blandt 70 prædefinerende rapporter.
Express 2000 retter dog ikke år 2000 fejl, men skaffer et overblik over, hvilke systemdele og programmer man skal fokusere på. Læs mere om programmet hos den danske distributør Tempest på www.tempest.dk.