Danskerne bør frygte for deres privatliv på internettet.
Det mener Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne.
Udover at danskerne er for naive på internette, så mener han, at lille Danmark ikke alene magter at beskytte borgerne. Derfor må Danmark få nogle større aktører til at beskytte borgerne mod giganter som Google og Apple.
”Jeg frygter, at man behandler en sag meget mere blidt i stedet for at gå mere hårdhændet til værks, at fordi Google er så stor en spiller, så ryster man en smule på hånden,” siger Benny Engelbrecht.
Mere magt til EU og FN
I første omgang vil Benny Engelbrecht give EU bedre mulighed for at definere, hvad it-firmaer eksempelvis må gemme af data. EU har allerede en del lovgivning på området, eksempelvis databeskyttelsesdirektivet, men Benny Engelbrecht mener, at EU i højere grad bør bruge sin magt til at lægge pres på it-firmaer.
Konkret ønsker han i EU en privacy-ombudsmand, som borgere kan henvende sig til, hvis de føler sig krænket. Myndigheden skal samtidig selv kunne tage sager op, og virksomheder skal også kunne henvende sig for at få en forhåndsgodkendelse til en ny tjeneste, som potentielt kan krænke borgernes ret til privatliv.
Næste skridt er at få FN til at definere nogle fælles regler for privatlivsbeskyttelse. Det vil være logisk med globale regler, mener han.
”Man kan ikke skelne mellem, om data ligger i USA, Afrika eller Europa, og derfor er vi på sigt nødt til at have ensrettede regler i hele verden. Man kan ikke have nationale særregler på dette område,” siger Benny Engelbrecht.
Myndighederne skal kunne sætte hårdere ind over for brud på privatlivsbeskyttelsen, mener han.
”Vi må konstantere, at den nuværende måde, vi har indrettet os på, med lovgivning eller myndigheder, er for svag,” siger han.
Fire skrækeksempler
Han har selv fire eksempler på hånden, som har bekymret ham:
- Google Street Views biler sniffede ulovligt data over åbne trådløse netværk, blandt andet i Danmark.
"Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at Googles Street View biler ville have dét udstyr med i vognene, da de skulle rundt og fotografere."
- Apples iPhone og geotracking.
”Apple opsamler information om, hvor brugerne færdes henne og videresælger til tredjepart. Det opfatter jeg som et meget væsentligt indgreb i den private databeskyttelse."
- Google Chrome og rettigheder.
”Oprindeligt gik det på, at alt man offentliggjorde via Google Chrome, var Googles ejendom, men det ændrede de så efter pres.”
- Facebook.
”Hvad med den dag, hvor Facebook tænker, at nu skal vi virkelig til at tjene penge? Hvad vil de så bruge folks data til, og hvordan vil californisk lovgivning beskytte brugerne?”
Sikre beviser
Sagen om Google Street View og snifferbilerne har bekymret og forundret socialdemokraten. Han undrer sig over, at Datatilsynet i modsætning til andre europæiske lande ikke har bedt om at se de data, som Google ulovligt har opsnappet. Den franske myndighed har ved at kigge på et udvalg af data konkluderet, at søgegiganten opsnappede både kodeord og private emails.
”I hvert fald skulle man sikre sig beviser,” siger han uden dog at have en klar holdning til, om der burde have været en efterfølgende retssag i Danmark.
Ville borgernes ret til privatliv så ikke være krænket endnu mere, hvis myndigheder også fik adgang til dataene?
”Det er helt oplagt at gå ind og se de data. Jeg har tillid til, at myndigederne kan varetage informationer på en betryggende måde,” svarer han.
Benny Engelbrecht har ifølge DR sendt en række spørgsmål til justitsminister Lars Barfoed (K) og kaldt til et åbent samråd i Folketingets retsudvalg til august. Han stiller spørgsmål til, om Datatilsynet har de muskler, som det kræver at gå op mod en spiller som Google.
Han er bekymret for, om Datatilsynet magter både at behandle overtrædelser, lave generel overvågning og godkende og rådgive nye tjenester - og om lovgivningen eksempelvis give Datatilsynet mulighed for at kræve indblik i ulovligt høstede data.
"Der er ingen tvivl om, at Datatilsynet ikke har fået tilført flere ressourcer, selv om den teknologiske udvikling raser derudaf. De mangler kræfter til at overvåge," mener han.
Det er en svær opgave, som Danmark med fordel kan overlade dele af til EU - og mere end i dag, mener han.
” Når man laver privatlivsbeskyttelse, skal man dække det uforudsigelige,” siger Benny Engelbrecht med henvisning til Google Street View-fadæsen.
Danskerne er naive
Det er dog ikke blot systemet, som har et ansvar, mener han. Også borgerne skal hanke op i sig selv.
”Danskerne bekymrer sig i lille grad om deres datasikkerhed. Bare se, hvad de skriver på Facebook! Det er et problem. Vi skal opbygge en kultur, hvor danskerne har en naturlig holdning til at beskytte deres datasikkerhed. Inden man lægger noget ud på nettet, skal man automatisk tænke over, hvordan det kan misbruges. Hvordan kan det misbruges, hvis jeg lægger et billede ud fra en våd fest? Hvordan kan det misbruges til at begå indbrud, hvis jeg skriver, at jeg tager til Grækenland i to uger? Sådanne spørgsmål skal man stille sig selv,” siger Benny Engelbrecht.
”Danskerne er en lille smule for naive og godtroende. Data kan opsnappes og vil blive opsnappet. At lægge noget ud på nettet svarer til at stå og råbe ud over Rådhuspladsen,” siger han.
