Er Diaspora en storm i et glas vand eller dødsstødet til Facebook?
Det finder vi snart ud af, for det meget omtalte projekt lover, at søsætte tjenesten den 15. september.
Diaspora er interessant, fordi det er lanceret som et mere åbent alternativ til Facebook, som mange efterhånden anser for at være for egenrådig, når det kommer til brugernes data, og hvad de kan bruges til.
I Diaspora skulle det være lettere at definere, hvad man vil dele med hvem. Diaspora adskiller sig også fra konkurrenten Facebook ved, at brugerne selv kan bestemme, hvor data skal opbevares. Hos et almindeligt webhotel, i skyen eller for eksempel hjemme på en server i stuen. De mindre tekniske brugere vil dog også få mulighed for at at oprette sig på samme simple måde, som de er vant til på Facebook.
Da der er tale om et open source projekt, så vil brugerne selv være med til at definere, hvordan Diaspora skal udvikle sig. Men initiativtagerne har selv planer om, at der selvfølgelig skal indbygges chat- og voice-funktionalitet i projektet.
Interessen for Diaspora var enorm fra første færd. Via tjenesten Kickstarter.com skaffede de fire unge iværksættere næsten en million kroner på meget kort tid.
Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, er blandt de mange investorer, som har doneret penge til Diaspora.
