Telebranchen opfordrer til grundig debat om regeringens antiterrorudspil og udtrykker samtidig bekymring over, at Danmark vil gå meget længere med at logge brugernes brug af telefoni og internet end i de fleste andre EU-lande.
Jens Ottosen-Støtt, der er formand for Telekommunikations-industrien (TI), henviser til, at både England, Tyskland og Sverige samt 12 andre EU-lande skriftligt har tilkendegivet et ønske om at bruge op til tre år på at gennemføre nye typer logning.
Den danske regering lægger derimod op til at gennemføre et langt mere drastisk indgreb på kun få måneder.
»Hvis regeringens ambitioner om logning af kundernes færden på internet bliver en realitet, kan det føre til op mod 100 gange flere registreringer end krævet af det netop vedtagne EU-direktiv om logning,« siger Jens Ottosen-Støtt.
Han efterlyser en saglig begrundelse for den danske enegang, ligesom det står uklart hvorfor det skal gå stærkere i Danmark end i de fleste andre EU-lande.
»Lige så bekymrende er det, at regeringens oplæg til logningskrav ikke respekterer EU-direktivets grundprincip om at logning alene kan kræves for de oplysninger, som virksomhederne er aktivt involveret i. Dermed får dele af den danske logningspligt karakter af overvågning, hvor private televirksomheder skal indrette deres systemer med henblik på registrering af samtlige borgeres aktiviteter på telenettene,« siger han.
Regeringen foreslår, at teleoperatørerne aktivt skal medvirke i visse former for overvågning. Ifølge TI kan det betyde, at telebranchen skal logge op mod 1 mio. oplysninger pr. dansker.
»Et så omfangsrigt indgreb fortjener en nærmere drøftelse og debat i offentligheden. Fortolkning af det aflyttede indhold af udbydernes tjenester, provokeret trafik mv. er efter TI's opfattelse klart politimæssige opgaver. Det er yderst betænkeligt, hvis private virksomheder pålægges sådanne opgaver for politiet,« siger Jens Ottosen-Støtt.
