En forseglet pakke med ti ampuller forlod i foråret 1985 den amerikanske biobank, "American
Type Culture Collection", i Rockville, Maryland. Pakkens modtager var et forskningslaboratorium
i Bagdad, Irak. Forskningslaboratoriet var blåstemplet af det amerikanske handelsministerium, en
godkendelse, der var nødvendig for at modtage farligt biologisk materiale fra verdens største
biobank. ATCC, som det privatejede arkiv også kaldes, gemmer i mørke kældre og fryserum flere
end 85.000 biologiske prøver, sporer, celler, bakterier og vira. Et biologisk mikrokosmos, hvor de
farligste kendte vira og giftstoffer opbevares under lås og slå. Sygdomme, der for årtier siden
forsvandt fra planettens overflade, er frosset ned her, og venter på at blive vakt til live. Ampullerne
i pakken til Saddam Husseins kemiske laboratorier indeholdt det farlige kampstof Anthrax.
Biobank
ATCC er blot et af omkring 450 biologiske arkiver over hele verden, men samtidig det største.
Den britiske laboratorium Porten Down modtog i firserne flere anmodninger fra Irak, blandt andet
omkring leveringen af Anthrax, men afviste dem kategorisk. En forsker hos den engelske biobank,
Peter Turnbull, siger til den franske avis Le Figaro, at den britiske regering mente at det ville være
for farligt, hvis Irak fik adgang til farlige kemiske stoffer som Anthrax. Den amerikanske biobank
ATCC og regeringen i Washington delte ikke englændernes frygt, og sendte i 1985 beholdere med
tre patogene Anthrax-stammer til Irak. Pakken var startskudet til det irakiske giftgas-program, og
de amerikanske prøver blev dyrket og mangfoldiggjort, indtil Irak var i besiddelse af flere tons
giftgas.
Den franske avis Le Figaro har interviewet Raymond Zilinskas, et tidligere medlem af FN's hold
af våbeninspektører i Irak, UNSCOM. Blandt våbeninspektørernes opgaver i de sidste syv år har
været opsporingen af Iraks enorme lagre af kemiske våben, specielt Anthrax - giftgas, der
oprindelig stammer fra U.S.A. Zilinskas fortæller, at Irak startede sit hemmelige
udviklingsprogram med kemiske våben i midten af firserne, da krigen mellem Irak og Iran brød
løs. Irak gjorde flere gange brug af de biologiske kampstoffer, både under krigen mod nabolandet
Iran og for at nedkæmpe oprør blandt landets egen befolkning. Zilinkas fortæller avisen, at også
det franske Pasteur institut sendte giftgas-prøver til Irak, men prøverne var ikke patogene, og
kunne derfor ikke bruges som kampstoffer.
Internet
Iraks giftgas stammer altså fra den amerikanske biobank ATCC, og det vides ikke, hvor mange
andre diktaturer verden over, der er blevet forsynet med sæden til deres c-våben fra dette private
firma. Det mest foruroliggende perspektiv, siger internationale eksperter, er dog ikke spredning af
biologiske våben til aggressorer og diktatorer, men terrorister og obskure dommedags-sekter. Et
skræmmende eksempel er den japanske Aum-sekt, der forgiftede flere tusinde mennesker ved at
sprede nervegassen Sarin i Tokyos undergrundsbane. Et kemisk kampstof som Anthrax i
hænderne på en gal terrorist kunne koste mange tusinde mennesker livet. En milliardel af et gram
Anthrax er nok til at dræbe mennesker, og den blotte indåndning kan være nok til at dødsmærke
et menneske.
ATCC er en driftig privatejet virksomhed, der sælger sine varer over Internet. Biobankens
fuldstændige katalog, der omfatter nogle af verdens farligste bakterier og vira såvel som mere
harmløse prøver, kan gennembladres på Internet. Her kan man eksempelvis indtaste "anthrax", og
få en liste over bakterie-prøver frem, som man kan bestille. Det pågældende bestillingsformular
kan meget praktisk udfyldes direkte på hjemmesiden. Bestillingen afsendes over Internet, og noget
tid senere vil man modtage de ønskede prøver. ATCC sender naturligvis ikke Anthrax og andre
farlige stoffer til alle og enhver; køberne behøver forskellige godkendelser og certifikater, der skal
faxes, samtidig med at man afgiver sin bestilling.
Men ATCC er mere end skødesløs hvad angår sikkerhed. Formularet, hvor man indtaster sin
bestilling, sendes uden kryptering over det åbne Internet - enhver minimalt begavet hacker kan
opfange formularet, og ændre dets tekst, tilføje flere prøver og en ny leveringsadresse. Indtaster
man et kreditkort-nummer i et sådant formular hos en forretning på nettet, sendes det normalt til
forretningen i krypteret form - men hvis et videnskabeligt institut som det danske Seruminstituttet
bestiller potentielle dommedags-våben fra ATCC over nettet, sendes bestillingen uden kryptering.
Det hjælper heller ikke, at godkendelsen skal faxes, når hackeren blot skal ændre
leveringsadressen i formularet - for slet ikke at tale om, at fax-mediet er ligeså udsat for hackere,
som sagen om de falske visa hos danske ambassader i udlandet for få uger siden afslørede.
Biobankens elektroniske katalog og bestillingsformular findes på www.atcc.org.
Dommedag
I en verden, hvor edb-erfarne terrorister søger nye og kraftigere midler til at ramme deres mål, er
det måske på sin plads at undersøge, om de gigantiske biobanker, varehuse over klodens
biomasse, er beskyttede i tilstrækkelig grad. ATCC har flere gange indrømmet, at potentielle
terrorister er kommet i besiddelse af kemiske eller biologiske våben. I marts 1995 bestilte Larry
Harris, en mikrobiolog og medlem af en ekstrem paramilitær gruppe, prøver af en farlig
pestvariant, "Yersinia Pestis". Biologen brugte papirer fra sin tidligere arbejdsgiver og et
forfalsket brevhoved som legitimation. Biobanken sendte pest-prøverne, men en medarbejder
fattede mistanke, og Harris blev anholdt og pakken fundet uåbnet.
Biologen er nu anklaget for dokumentfalsk - der findes ingen love i U.S.A., der forbyder private at
eje pest og andre farlige vira.
