Den britiske tv-station BBC fortæller, at dens Internet-server på adressen bbc.co.uk nu i en måned har været blokeret af de kinesiske myndigheder, som dermed forsøger at forhindre, at Internet-brugere i Kina kan læse nyhederne hos BBC. Den globale tv-station CNN's hjemmeside er også blevet sortlistet af Kina. De kinesiske myndigheder nægter dog, at de har blokeret for adgang til serverne, men BBC fortæller, at spærren blev udløst af, at stationen begyndte at tilbyde nyheder på mandarin-kinesisk som lydfiler i august.
Prognoser siger, at brugen af Internettet vil stige voldsomt i Kina i de kommende år.