DR Licens er gået i gang med at slikke frimærker.
Licenskontoret er i færd med at sende påmindelsesbreve ud til 60.000 danske virksomheder, foreninger og institutioner, der ikke betaler licens, men som sandsynligvis burde gøre det.
”Kampagnen er den største, vi har lavet på området erhvervslicens siden 2007, og vi gør det, fordi vi kan se, at omkring 60.000 virksomheder, institutioner og foreninger ikke betaler. Vi kan godt være i tvivl om, om alle er klar over, at de skal betale,” siger Lotte Boas, der er souschef i DR Licens- og Programservice.
Brevene indeholder en venlig opfordring til at undersøge, om firmaet er licenspligtig.
DR Licens har ikke nogen statistik på årsagerne til, at der mangler licenskroner fra så mange virksomheder, men Lotte Boas gætter på, at både nye og eksisterende firmaer slet ikke ved, at de hurtigt bliver licenspligtige. Især mange små virksomheder kan se frem til et brev fra DR Licens.
Hvornår skal jeg betale?
Det er efterhånden svært at finde danske virksomheder, der kan snige sig udenom licensen. For eksempel tvinger det stigende krav om digital kommunikation med det offentlige selv de mest analoge faggrupper over på licenspligtige computere, der skal betales for.
Reglerne for erhvervslicens blev simplificeret med medieaftalen i 2007, hvor licensen blev fastlagt på et beløb uanset hvor mange licenspligtige apparter, der er i et firma.
Der er to faktorer, der udløser licens: ansatte og computere eller smartphones med internetadgang.
Det er først når man får sin første ansatte, at der skal betales. For det andet skal der kun (!) betales medielicens, hvis der er licenspligtige apparater i firmaet. Der er dog ret stor sandsynlighed for, at mange firmaer ligger inde med sådanne apparater: De inkluderer computere, fjernsyn, radioer, telefoner, smartphones - stort set al elektronik med internetadgang.
Medielicensen for erhverv er på 907 kroner om året inklusive moms. Men i nogle tilfælde skal der betales i flere omgange.
Har firmaet kontorer på flere adresser, skal der betales for hver adresse. Har firmaet flere CVR-numre, skal der også betales per CVR-nummer.
For både ekstra lokationer og yderligere CVR-numre gælder det, at der skal være ansatte og licenspligtige apparater på stedet, før der skal betales licens. En lagerbygning uden ansatte vil for eksempel ikke være licenspligtig.
Bliver jeg snuppet?
Hvis informationsbreve til virksomhederne ikke virker, så har DR Licens andre midler.
"Vi har jo vores licensinspektører, der kører rundt i Danmark og besøger private. Dem kunne vi også bede om at besøge virksomhederne. Det har vi gjort i nogle perioder, men det er ikke noget, vi gør i øjeblikket," siger Lotte Boas, souschef i DR Licens til ComON.
Hun ønsker ikke at offentliggøre antallet af tilgængelige inspektører.
"900 kroner inklusiv moms er en overkommelig pris for de fleste virksomheder, så vi håber og forventer, at de fleste vil betale deres regning. Skulle vi mod forventning ikke inddrive de forventede penge, så kunne vi kontakte dem - eller sende inspektører på besøg, men det er som sagt ikke noget, vi har gjort i nyere tid," siger Lotte Boas.
DR Licens har også en telemarketing-afdeling, der inddriver licensmidler.
Der kommer penge i kassen
De danske virksomheder har historisk haft svært ved at huske at betales licens. Men der kommer penge i kassen.
Ved medieaftalen i 2007 aftalte erhvervslivets parter og Kulturministeriet derfor, at man kun vil beholde den lave erhvervslicens, hvis DR Licens fik et bestemt antal kroner og ører i kassen. Ellers ville prisen per firma stige.
På trods af, at mange firmaer ikke betaler, fik DR de lovede millioner i kassen, og licensen har derfor været stabil lige siden.
I den seneste medieaftale (2011-2014) er DRs krav om et indkomstloft droppet, fordi det er uretfærdigt at straffe de betalende virksomheder for, at deres konkurrenter og kollegaer ikke betalre.
Erhvervslicensen er i øjeblikket 907 kroner (inkl. moms) per år. DR får hvert år et sted mellem 90 og 100 millioner kroner af sine licensindtægter fra erhvervslicensen.
