Kina har tidligere forsøgt at bruge eksporten af sjældne metaller som et politisk våben. Det gigantiske land sidder på nogle af verdens største forekomster af de metaller, der skal bruges til elektronik-produktion. Tidligere har Kina begrundet sine tiltag for at begrænse eksporten af metallerne med miljøhensyn, men nogle mener at landet forsøger at hjælpe den voksende kinesiske elektronik-industri på bekostning af udlandet.
Nu skriver Digitimes at den kinesiske eksportkontrol med sjældne jordarter (Rare Earth Elements) kan få harddisk-priserne til at stige med 5-10 procent. Det forventes at priserne for 500 GB-harddiske vil stige med 10 procent i årets tredje kvartal, og denne prisstigning skyldes altså angiveligt at Kina strammer grebet om råstofferne.
De sjældne metaller udgør kun en meget lille del af den samlede omkostning til produktion af en harddisk, men fordi priserne er steget 20-30 gange kan prisforskellen alligevel mærkes.
I 2010 har Kina reduceret sin eksport af sjældne metaller med 40 pct. til 30.000 tons og man fortsætter med at indføre nye begrænsninger. Produktionen af optiske lagermedier er også ramt.
Der er kun tre store spillere på harddisk-markedet, Western Digital, Seagate og Toshiba, og de ventes at sende prisstigningerne direkte videre til forbrugerne. På længere sigt kan man endda regne med yderligere stigende priser, siger kilder hos harddisk-firmaerne.
Kina står for omkring 90 procent af produktionen af 17 forskellige sjældne jordarter, som har stor betydning for it- og kommunikationsudstyr, skriver digi.no.
Lithium fra saltsøer
Foruden de såkaldte sjældne jordarter er der også mangel på andre metaller til elektronik-produktion. Blandt de vigtige metaller er det især lithium, som kan blive en mangelvare fremover. Det lette og bløde metal lithium bruges i batterier til alt fra mobiltelefoner til digitale kameraer – og metallet skal også bruges til batterier i den kommende flåde af elbiler, som skal erstatte benzin- og dieselfartøjer. Men der er slet ikke nok lithium i verden, hvis alle 800 millioner biler på vejene rundt omkring kloden skulle erstattes med elbiler.
Den største forekomst af lithium findes i det politisk mindre stabile land Bolivia i Sydamerika. Her ligger verdens største saltsø, Salar de Uyuni, som dækker et areal på 10.000 kvadratkilometer. Det anslås at søen indeholder omkring 5,4 millioner tons lithium. I nabolandet Chile findes verdens andenstørste forekomst af lithium i saltsøen Salar de Atacama, hvor den samlede mængde anslås til tre millioner tons. Det menes at 70 pct. af alle verdens forekomster af lithium findes i dette område.
Et helt andet sted i verden – nord for Mount Everest i Zhabueye-saltsøen i det kinesisk kontrollerede Tibet – menes yderligere 1,1 millioner tons lithium at ligge gemt.
Der er allerede stor efterspørgsel efter lithium til telefoner, mp3-afspillere, notebooks og anden mobil elektronik. Hvert år udvindes der omkring 93.000 tons lithium på verdensplan.
Selv hvis der sættes ekstra skub i udvindingen af lithium, vil der ikke være mere end 30.000 tons lithium til rådighed for elbil-producenterne i 2015. Det rækker kun til 1,5 mio. elbiler. For at erstatte alle verdens 800 millioner biler med elfartøjer med lithium-batteri, kræves 16 millioner tons af råstoffet.
Miner i Afrika
Og lithium er ikke det eneste sjældne råstof, som kan bremse den teknologiske revolution. Kina sidder tungt på verdens Neodym-produktion og har angiveligt også sikret sig adgang til de eneste miner i Afrika.
Så er det ikke helt usandsynligt, at fremtidens krige også vil handle om adgang til de råstoffer, der danner grundlaget for vores digitale revolution. Borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo handler også om adgang til coltan-malm, som indeholder metallet Tantalit. Det bruges til elektroniske komponenter i mobiltelefoner og mange andre højteknologiske produkter.
Forskere forventer, at efterspørgslen efter Neodym vil stige til det firedobbelte af den nuværende produktion i 2030, for Gallium er der endda tale om det seksdobbelte. Så kan det hurtigt blive en meget indbringende forretning, hvis man sidder på en af verdens sidste miner med de eftertragtede råstoffer.
Dermed kan de sjældne metaller også blive et meget effektivt politisk våben, ligesom landene i Mellemøsten brugte olien som pressionsmiddel og dermed skabte oliekrisen i 1973.
