Fleggaard sælger telefonforretning til Dansupport

Købet af Fleggaard Solutions fastnet-aktiviteter er kun første skridt for Dansupport. Næste skridt er Midtjylland, siger Dansupport-direktør, der har et erklæret mål om at opkøbe konkurrenter.

Fynske Dansupport overtager alle aktiviteter indenfor fastnet-telefoni og IP-telefoni fra sønderjyske Fleggaard Solutions og får dermed 32 nye kunder. Aftalen betyder, at Fleggaard helt forlader forretningsområdet, og lader Dansupport opfylde de servicekontrakter, som kunderne har indgået.

»Efter at have etableret kontor i København sidste år, vil vi nu bevæge os mod Midtjylland,« siger Kim Lave Nielsen, der tiltrådte som administrerende direktør for halvanden måned siden.

I øjeblikket har Dansupport 50 medarbejdere, og ambitionen er at blive et par hundrede ansatte indenfor et år, siger Kim Lave Nielsen

»Vi vil være lokale for de lokale,« lyder direktørens målsætningen, der fortæller, at væksten både skal ske ved organisk vækst og ved at købe andre virksomheder, der kan bidrage til Dansupports forretningsområde indenfor infrastruktur med servere, netværk og hosting.

Ifølge aftalen overtager Dansupport kun aktiviteterne i selskabet. Der følger ingen medarbejdere med i aftalen, og i første omgang vil Dansupport håndtere kunderne fra deres kontorer i Odense og Kolding. Senere kommer eventuelt et nyt kontor i Padborg.

Købsprisen er ikke oplyst. Fleggaard Solutions A/S havde i sidste regnskabsår en omsætning på syv millioner kroner og et resultat før skat på minus to millioner kroner.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job