Rundt nul i 2007 for Computersalg.dk

Store investeringer trak ned i overskuddet hos onlinebutikken Computersalg.dk, der kom ud med et mindre overskud på 12.000 kroner før skat for 2007. Søsterbutikken Easypc.dk, der er en målrettet onlinebutik mod erhvervskunder tjente 573.000 kroner i 2007.

Direktør Kim Rand er tilfreds med et diminutivt 2007-overskud i onlinebutikken Computersalg.

»Sidste år har vi haft nogle væsentlige it-investeringer på mere end en halv million kroner. I betragtning af de investeringer mener jeg, at resultatet er fornuftigt,« siger direktør Kim Rand.

Computersalgs aktiviteter ligger i selskabet Datacom Technology. Før skat var overskuddet for 2007 på knap 12.000 kroner. Efter skat endte resultat på 36.000 kroner. Det er en betragtelig nedgang i forhold til 2006, hvor selskabet havde et overskud før skat på 915.000 kroner.

Direktør Kim Rand indrømmer, at 2007 også var et år præget af megen konkurrence.

»Vi har haft overskud igennem de sidste 12 år. fordi vi laver de investeringer vi skal på det rigtige tidspunkt, så vi er gearet til at klare konkurrencen,« siger Kim Rand.

Han fortæller, at Computersalg har investeret i et helt nyt lagerstyringssystem med intelligente scannere og lokationsstyring. Samtidig har bogholderiet indført et nyt faktura-indscanningssystem.

»Det kan betale sig. Vi har allerede et væsentligt bedre resultat i de første fem måneder af i år. Investeringerne betyder, at vi får mere ud af de ansatte. Hvis vi ser på bogholderiet, så ekspederer vi øjeblikket 20 til 30 procent flere ordrer med det samme personale. Og systemet er gearet til, at vi kan komme endnu højere op,« siger Kim Rand.

Samtidig har han skilt erhvervssalget ud i selskabet Easypc. I modsætning til Computersalg har Easypc fået et solidt overskud i 2007. Før skat var overskuddet på 573.000 kroner.

»Easypc er vores lille guldæg. Det er en rigtig fornuftig forretning, som er støt stigende. Vi kommer til at satse en del på den i år. Vi søger ekstra personale og regner med at ansætte 2-3 mennesker indenfor kort tid,« siger Kim Rand.

Med både Computersalg og Easypc føler Kim Rand, at han står godt rustet i forhold til den konsolidering, der foregår blandt onlineforhandlerne lige nu. Han afviser dog ikke at sælge sin butik, hvis prisen er den rigtige.

»Vi forholder os afventende. Vi er en af de meget få spillere tilbage på markedet, som er en sund og veldrevet virksomhed. Vi har ikke travlt. Men kommer det rigtige tilbud, så har vi meget at byde på,« siger Kim Rand.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems