Masseudsendelser af advarselsbreve i Tyskland er en pengemaskine, som primært advokatbranchen nyder godt af. Det mener den tyske advokat Marcus Dury, som blandt andet rådgiver tyskere, der er anklaget for at
hente Zentropa-filmen Antichrist ulovligt på nettet
.
Den danske filmbranche kigger i øjeblikket sultent mod Tyskland og håber, at copyrightlovgivningen i syd kan smitte af på den kommende danske lovgivning. Men den hårdhændede tyske fremfærd mod pirater kan være en trussel mod retssikkerheden – og den gavner slet ikke den filmbranche, som ellers argumenterer for stramninger, mener Marcus Dury.
Han driver desuden rådgivningshjemmesiden Filesharinganwalt.de, hvor tyskere gratis kan søge advokatbistand, hvis de har modtaget et erstatningskrav fra rettighedshavere. Her er han kommet i kontakt med mindst seks tyskere, som har fået advarselsbreve fra Zentropas tyske advokat BaumgartenBrandt.
”Jeg synes ikke, at systemet i Tyskland fungerer perfekt, så jeg vil ikke anbefale, at man lader sig inspirere alt for meget af det i Danmark,” siger Marcus Dury.
Han fortæller, at erstatningskravet for Lars Von Trier-filmen er
. Men rabat eller ej, så rådgiver Marcus Dury sine klienter til at holde tegnebogen i lommen og ignorere de såkaldte ”cease and decist”-breve.
”I mine øjne er der tale om misbrug af loven. For advokatselskaberne er reelt ikke interesserede i at forsvare rettighedshavernes interesser. De fører kun sager, som de er sikre på at tjene penge på”.
”Advarselsbrevene har en meget truende ordlyd, og de kommer næsten altid om fredagen med en meget kort tidsfrist, så mange mennesker kan slet ikke nå at kontakte en advokat."
”Marcus Dury kan ikke bevise, at systemet med advarselsbreve i Tyskland udnyttes af advokatselskaber til at tjene hurtige penge, men der er indikationer. For eksempel er de typiske advokatsalærer 1.000 euro for at udsende og administrere et advarselsbrev. Med lidt hovedregning vil udsendelse af 1000 advarselsbreve altså koste én million euro om måneden i administration.
Derfor anslår han, at rettighedshavere og advokatfirmaer blot slår en handel af og deler det mulige ”udbytte” – som han kalder det – i porten. Det er altså risikofrit for film- og pladeselskaberne. De skal kun betale - og får kun penge - hvis advokatfirmaet formår at hive penge ud af en tysker.
Wikileaks har frigivet dokumenter, der angiveligt viser, at et tysk advokatkontor, Kornmeier, direkte har været i udlandet for at markedsføre sine tjenester over for rettighedshavere. I dokumentet lover advokatfirmaet, at rettighedshaverne ikke skal betale for piratjagten. Advokatselskabet vil blot have lov til at tage en andel af de penge, som fildelerne betaler i bøde.
Men selv om mange tyskere altså ignorerer advarselsbreve og slipper for at betale, så er det langt fra risikofrit af fildele musik og film i Tyskland, understreger Marcus Dury. Hvis en sag kommer for retten, så ligger bevisbyrden på den sagsøgtes banehalvdel.
”Men jeg vil aldrig anbefale folk, der modtager de automatiserede advarselsbreve fra filmindustrien, til at betale. Hvis de betaler, så hjælper de jo alligevel ikke filmindustrien. Men advokaterne”.
