Det er en dårlig løsning at sende breve ud til danskere, der ulovligt har hentet film og musik på internettet. Det siger Forbrugerrådet til CRNs søstermedie ComON.
"Der er så meget, der taler imod overhovedet at gå ind på det område," siger Martin Salamon, chefkonsulent ved Forbrugerrådets forbrugerpolitiske center.
"Vi mener, at det er skudt langt over målet at bruge kræfter på de tiltag. Man skulle hellere skabe et ordentlig marked," siger Martin Salamon om brevmodellen.
Han kritiserer musikbranchen for at have været langsom til at skabe et gennemskueligt marked på internettet med priser, som er til at betale. Forbrugerrådet har for nyligt lanceret en hjemmeside, der skal skal hjælpe med at skabe overblik for den danske forbruger.
Martin Salamon kritiserer desuden, at brevmodellen skaber overvågning af forbrugerne, og at der skal videregives fortrolige oplysninger.
Ifølge ComON's oplysninger ligger det allerede fast, at Kulturministeriets antipiratudvalg kommer til at anbefale en brevmodel. Det eneste, som ikke ligger fast, er hvordan brevene skal sendes ud. Der er to overordnet to modeller. I den ene skal internetudbyderne sende brevene - efter internetudbyderne har påpeget ulovlige downloads fra en specifik internetforbindelse - og i den anden løsning skal det være en offentlig instans, som sender brevene.
Martin Salamon afviser at fortælle, om Forbrugerrådet foretrækker den ene eller anden model. Årsagen er, at Forbrugerrådet sidder i antipiratudvalget under Kulturministeriet, og at udvalgets medlemmer har lovet hinanden at holde udvalgets arbejde hemmeligt.
Forbrugerrådet er eneste medlem i udvalget, som repræsenterer forbrugerne. Rettighedshaverne har fem medlemmer fra forskellige organisationer. Derudover er der repræsentanter for ministerier, Advokatsamfundet, IT-Branchen, DI ITEK, og Telekommunikationsindustrien.
