EET lukker Compudis og åbner nyt jysk kontor

Reservedelsdistributøren EET Nordic siger farvel til sin forlængede brokerarm Compudis og flytter i stedet alle medarbejderne over i et nyt jysk kontor.

Artikel top billede

Brokeren Compudis er en saga blot, efter at ejeren, reservedelsdistributøren EET Nordic, lukker  brokervirksomheden og i stedet flytter alle medarbejderne over i et nyt Århus-kontor, som skal styrke EETs repræsentation i det jyske.

»Vores distributionsforretning går godt, og vi har længe villet have et kontor i Jylland til at servicere vores kunder. I den forbindelse kunne vi ligeså godt tage udgangspunkt i det kontor, vi allerede har,« lyder det fra EET Danmarks direktør Claus Ring.

»I dag har vi så mange muligheder med et bredt produktsortiment, så der var ingen grund til kun at afgrænse medarbejderne til Compudis,« siger han og understreger, at lukningen af Compudis er et farvel til brokervirksomhed.

Samtlige cirka ti Compudis-medarbejdere rykker med over i det nye kontor, som efter planen er oppe at køre senest i løbet af næste uge.

EETs koncerndirektør John Thomas forklarer lukningen af Compudis med følgende strategiske overvejelser:

»Det er vores vurdering, at de muligheder der ligger for EET Nordic koncernen i at styrke vores distributionsvirksomhed overstiger de værdier, som Compudis kunne skabe på egen hånd. Compudis har været en succes for EET Nordic koncernen, men vi vurderer, at kundernes efterspørgsel i fremtiden går imod en distributionsmodel a la den, som EET Nordic har drevet, og derfor sætter vi alle vores ressourcer ind på dette område,« lyder det fra EETs koncerndirektør John Thomas.
 

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune