IT-Gruppen gør plads til opkøb

IT-Gruppen med kontorer i Holbæk og Skanderborg placerer nu også medarbejdere hos ejer-virksomheden Dagrofa i Brøndby. Hensigten er at kunne tilbyde nogle medarbejdere en arbejdsplads tættere på deres bolig, men også at have lokaler klar til et kommende opkøb.

IT-Gruppen købte i foråret ERP-forhandleren NaviGroup i Skanderborg, men selv om IT-Gruppen er specialiseret i løsninger rettet mod detailforretninger, ønsker virksomheden at ekspandere inden for et bredere marked, forklarer direktør Morten Skovby til CRN.

»Vi vil opnå en konsolideringsfordel,« forklarer han, men peger også på, at Microsofts opkøb af Navision ændrede markedssituationen fuldstændig.

»I dag skal Microsofts partnere gerne kunne levere hele Microsofts portefølje, ikke kun ERP, som er vores udgangspunkt. Vi er nødt til at kunne håndtere det hele. Derfor kan et nyt opkøb komme på tale,« forklarer Morten Skovby.

IT-Gruppen vil fortsat have sit hovedfokus på detailmarkedet. Af den grund er virksomheden nu blevet opdelt i to grupper, den oprindelige retailorgabisation og en medie-division med udgangspunkt i NaviGroup-folkene.

Målet er at nå op blandt de fem til syv største Microsoft-forhandlere i Danmark. I dag er IT-Gruppen ifølge Morten Skovby nummer ti.

»Vi har netop opnået en Gold-certificering, og det har været vigtigt for os at få tilstrækkelig meget fokus fra Microsofts side,« siger han.

Indtil opkøbet sker, vil cirka 10 medarbejdere indtage kontorerne i Brøndby. De vil få kortere til arbejde, og desuden opnår IT-Gruppen et bredere rekrutteringsgrundlag, når der skal findes nye specialiserede medarbejdere.

»Vi ligger godt i Holbæk, men så mange specialister er der heller ikke tilbage i Vestsjællands Amt,« forklarer direktøren.

Han oplyser, at IT-Gruppen omsætter for cirka 1 million kroner pr. medarbejder (og dem er der cirka 120 af, red.), og at virksomheden siden sin etablering i 1999 har haft overskud - i øjeblikket i størrelsesordenen 4 procent af omsætningen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S