Rekonstruktion redder Websales

(2002-01-03) Den nylige konkurserklæring af konsulenthuset SpiritTech førte til et så stort hul i pengekassen hos søsterselskabet Spirit Websales, at selskabet tabte sin egenkapital. Nu har ejerkredsen foretaget en rekonstruktion og dermed sikret fremtiden for Websales, fastslår selskabets direktør Klavs F. Jørgensen.

Det var oprindelig uenighed mellem ejerne af et helt andet selskab i Peter Warnøes Spirit Group, der var årsag til problemerne for Websales. Da de to ejere af Notes-huset Spirit Solutions, Peter Warnøe og Fertram Sigurjonsson, ragede uklar med hinanden, førte det nemlig til, at Spirit Solutions blev erklæret konkurs i begyndelsen af december. Den konkurs skabte så meget bekymring hos en kreditor hos et andet selskab i gruppen, SpiritTech, at vedkommende opsagde en faktoreringsaftale - hvilket var et så hårdt slag for selskabet, at det måtte dreje nøglen om.

SpiritTech havde op til konkursen den 27. december en gæld på et større, to-cifret millionbeløb til Websales - som efter denne dato kunne vinke farvel til pengene. Den netop gennemførte kapital-injektion på 4,2 millioner kroner samt en frivillig akkord-ordning betyder ifølge direktøren, at egenkapitalen i Websales nu er på niveau med beløbet i det senste årsregnskab og kan fortsætte med samme kapitalstruktur, som var til stede før problemerne indtraf.

"Websales har i 2002 haft en omsætningsfremgang på 15 procent og har gennem hele året haft positiv drift. Eftervirkningerne af konkurserne i to søsterselskaber giver et tab på bundlinjen, men det opvejes med den aktuelle kapitalforhøjelse," siger Klavs F. Jørgensen.

Websales' ejerstruktur er dog lettere forandret efter rekonstruktionen. Det betyder, at AG Holding (det tidligere Aston Group) nu er ude af billedet mens Peter Warnøes andel er vokset fra 70 til 80 procent af aktierne. Klavs F. Jørgensen ejer fortsat 10 procent, mens to nøglemedarbejdere, Rene Bukrinsky og Søren Bire fortsat hver har fem procent.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS