Skifter Sharp ud med Kyocera

Sydkopi var tidligere Sharps største kopimaskineforhandler i Danmark. Men 1. januar skiftede Sharp Center Sjælland & Sydkopi navn til Sydkopi og indgik eksklusivaftale om kun at forhandle Kyocera Mitas produkter.

Allerede på nuværende tidspunkt er Sydkopi Kyocera Mitas næststørste forhandler i Danmark, oplyses det.

»Jeg er personligt meget glad for denne nye alliance, som vi allerede nu har set, styrker vores position yderligere - ikke kun på Sjælland, men også på Lolland, Falster og Møn,« udtaler Claus Hjelmgaard, administrerende direktør for Kyocera Mita Danmark.

Sydkopi begrunder valget af Kyocera med den danske organisations serviceniveau.

»Kyocera Mita Danmark har en utrolig god service og support, og har som en af få leverandører i branchen konstant udbygget den nationale support og service. Vi har i kraft af vort samarbejde med Kyocera Mita fået en medspiller og ikke blot en leverandør,« lyder det fra Søren Knudsen, direktør og grundlægger af Sydkopi.

»Ved at indgå denne alliance har vi fået mulighed for at betjene vore kunder med den bedste teknologi, der er til rådighed på markedet, og at det udmønter sig i lavere driftsomkostninger for vore kunder, er jo kun en yderligere fordel,« tilføjer han.

»Det er vitalt for Sydkopi i et stærkt konkurrencepræget marked at kunne tilbyde den bedste hardware. Selve it-delen eller - om man vil - softwaren i form af ens printerdrivere til alle vores produkter, scannersoftware, netværksadministrationssoftware m.m. er også en meget vigtig faktor, sammen med overvågning af vore kunders digitale multifunktionsmaskiner via internettet. Da alle Kyocera Mitas produkter anvender det samme netværksinterface, har større implementeringer vist sig at være en let og enkelt opgave,« lyder endnu en begrundelse fra Søren Knudsen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune