Det er for akademisk, når man i kølvandet på IT Factory-skandalen begynder at tale om at bestyrelser skal have et særligt revisionsudvalg, mener Jørn Rosenmeier, der er direktør for Rosenmeier Electronics. I stedet bør man sætte fokus på betroede medarbejderes ansvar og øge mulighederne for retsforfølgelse, hvis der er bevis for ulovligheder.
Han mener det er et problem, at myndigheder lader retsforfølgelse afhænge af, om den enkelte har beriget sig. Hvis det ikke kan bevises, er det stort set umuligt at få rejst tiltale mod personer eller firmaer, der har medvirket til ulovligheder.
»Nu skydes der efter bestyrelse og revision i IT-Factory, og der spørges, hvorfor de ikke har opdaget, hvad der foregik. Og selv om det er et godt spørgsmål, synes jeg, det er et større problem, at politi og domstole mangler vilje til at gå efter de nyttige idioter,« siger Jørn Rosenmeier.
»Ligesom, der findes en stillingsfuldmagt bør der også findes et stillingsansvar. Bør en salgsdirektør ikke kende firmaets kunder? Bør en økonomidirektør ikke også kende firmaets likviditetsflow?,« spørger Jørn Rosenmeier.
Han mener, at domstole bør kigge mere på en form for objektivt stillingsansvar, så medarbejdere har pligt til at søge dokumentation.
»Det er svært at forestille sig, at det, der er foregået i IT Factory, har kunnet ske uden at en lang række mennesker har undladt at stille kritiske spørgsmål til Stein Bagger. Hvis det var forbundet med risiko for de ledende ansatte at holde sig uvidende, så ville der blive meget længere mellem den her slags sager, for som direktør ville ikke længere bare kunne bruge sin rang til at affeje de kritiske spørgsmål. Danmark er på det her område bagefter i forhold til USA, hvor der gives lange fængselsstraffe til betroede medarbejdere, der medvirker til ulovligheder,« siger Jørn Rosenmeier, der taler ud fra egen bitter erfaring.
For nogle år siden var Rosenmeier Electronics udsat for, at en direktør i et datterselskab, Rosenmeier Periferi (Unit Data), lavede underslæb for et millionbeløb gennem en årrække, uden at det blev opdaget af hverken revision eller moderselskab.
Direktøren slap med et års betinget fængsel og 250 timers samfundstjeneste. Men trods flere belastende bilag lykkedes det ikke Jørn Rosenmeier at få rejst tiltale mod andre end direktøren.
