Allan Carøe afviser Midt-data konkurs

I en artikel i Viborg Stifts Folkeblad afviser tidligere Midt-data-direktør, at selskabet er på vej mod konkurs. Misforståelsen stammer fra klodset mediehåndtering af de nye ejere, hævdes det. - Jeg står fast på, hvad der er blevet skrevet, lyder det fra Poul Thyregod.

Artikel top billede

Midt-datas gamle direktør Allan Carøe og Proshop-direktør Poul Thyregod er ikke helt enige om, hvor galt det står til med økonomien i Midt-data aps, som Proshop har købt aktiviteterne ud af.

Mens Proshops ejer Poul Thyregod i sidste uge forklarede overtagelsen af Midt-data med en forestående Midt-data-konkurs, afviser Allan Carøe Sørensen i en artikel i Viborg Stifts Folkeblad konkurstruslen. Salget skyldes derimod, at det var et gunstigt tidspunkt at sælge virksomheden, hævder han.

Sådan lyder det fra ham i artiklen, hvori det fremgår, at det skulle være klodset information på hjemmesiden fra de nye ejere, der har skabt opfattelsen i medierne af, at købet skyldes en forestående Midt-data konkurs.

Mens Allan Carøe ikke ønsker at udtale sig til CRN, holder Proshops direktør dog fast i sine udtalelser i sidste uge om, at Midt-data er på vej mod konkurs.

»Tiden vil vise, hvad der kommer til at ske. Jeg står fast på, hvad der er blevet skrevet, og så må man, når forløbet er overstået, bedømme, om det er klodset formuleret,« lyder det fra Proshops direktør, Poul Thyregod.

Ifølge Thyregod overtager Proshop kun lønforpligtelserne for de medarbejdere, der følger med over i Proshop.

Læs artiklen i Viborg Stifts Folkeblad her
 

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S