Er 7,2 mbit/s-markedsføring ulovlig?

Forbrugerombudsmanden vil kigge nærmere på 3s reklamer, der postulerer hastigheder på 7,2 mbit/s. Men der er ingen grund til kritik, siger selskabet. 7,2 mbit/s er nemlig ikke en hastighed. Det er en "standard".

Forbrugerombudsmanden har sat sig for at kigge nærmere på reklamerne for 3s mobile bredbånd. Det skriver Ingeniøren.

Ifølge avisen har Forbrugerombudsmanden en formodning om, at markedsføringen er i strid med markedsføringsloven og måske retningslinjerne for god markedsføringsskik.

»Vi er opmærksomme på 3's markedsføring på det her punkt. Jeg kan endnu ikke udtale mig om, hvorvidt, det er ulovligt eller ej, men det er en sag, vi har taget op,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Ingeniøren.

Undersøgelsen skyldes, at mange kunder ikke kommer i nærheden af de 7,2 mbit/s, som 3 reklamerer for.

Men debatten om, at 3 ikke lever op til sine reklamer, er forfejlet, siger 3. For når der står 7,2 Mbit/s på hjemmesiden, er der ifølge 3's kommunikationschef Stine Green Paulsen tale om en teoretisk hastighed. 7,2 Mbit/s skal derfor ikke betragtes som en realistisk opnåelig hastighed men som betegnelsen for en standard.

Den definition vil ombudsmanden kigge nærmere på.

»Må man skrive en standard, og så lade det fremstå som en opnåelig hastighed, eller skal man angive noget, som er lavere, og som er mere realistisk? Det er sådan set det, der er hovedproblemstillingen,« siger han til Ingeniøren.

Forbrugerombudsmanden vil ikke gå yderligere i detaljer med den verserende sag. Han forklarer dog, at også andre firmaer, der tilbyder mobilt bredbånd, vil blive kigget efter i sømmene i de næste par måneder.

Nyhedsmagasinet Ingeniøren er via en stikprøveundersøgelse kommet frem til, at den gennemsnitlige downloadhastighed på 3s net i København er omkring 2,2 Mbit/s. Hvilket er langt fra de markedsførte 7,2 Mbit/s.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S