EUs indgreb mod fildeling afgøres onsdag

(Opdateret) Europa-Parlamentet skal på onsdag stemme om den store telepakke. Et kontroversielt punkt kan bane vej for 3 strikes-modellen til begrænsning af fildeling på nettet. Dansk Hanne Dahl (MEP) advarer mod at pålægge internetudbyderne rollen som politibetjent.

Hvordan tele- og internetverdenen skal se ud og reguleres i fremtiden, vil på mange måder blive fastlagt onsdag, hvor den såkaldte Telekommunikationspakke kommer til afstemning i EU-parlamentet.

Pakken er meget omfattende og beskæftiger sig med alt fra netcensur og tildeling af radiofrekvenser til et fælles EU-alarmnummer og centralisering af telereguleringen.

Telecom-pakken vil i den aktuelle form kunne bane vej for den omstridte franske 3 strikes and you're out-model om at lukke internet-forbindelsen til fildelingsbrugere, siger en lang række iagttagere.

Et centralt element i teksten er nemlig formuleringer om, at europæiske internetbrugere skal sikres adgang til at foretage LOVLIG trafik på nettet. Dermed gives der mulighed for at begrænse trafikken med indhold, der anses for ulovligt.

Foreningen FFII har på forhånd advaret om, at de europæiske lande er ved at indføre et »sovjetisk internet«, hvor de enkelte medlemslande kan bestemme, hvilke software-programmer som må bruges på nettet.

Et af de danske medlemmer af EU-parlamentet, Hanne Dahl fra JuniBevægelsen, er bekymret over udsigterne til et internet, der kontrolleres af internetudbyderne.

»Vi kan ikke give internetudbyderne et politiskilt på og lade dem overvåge og bestemme, hvad der er ret og uret. Internettet skal selvfølgelig ikke være Det Vilde Vesten, men derfor er det ikke TDC eller Tele2, som skal lege sherif,« siger Hanne Dahl.

Hun afviser at internetudbyderne skal til at filtrere nettet og lukke for folks adgang, hvis de vurderer deres netbrug for ulovlig.

»Med Telecompakken lægges der op til, at internetudbyderne skal være både politi og dommer over, hvad der er lovligt eller ej på internettet. De skal vurdere, hvad der er dårlig opførsel og vil få magten til at lukke for internetforbindelsen hos brugere, som ikke kan opføre sig ordentligt. Den slags skal overlades til retsinstanser og myndigheder, som har kompetencen til det,« siger Hanne Dahl.

Hun vil nu stille ændringsforslag til betænkningen i håb om at undgå et filtreret internet.

Hos de danske teleselskaber er stemningen på forhånd temmelig afvisende overfor jobbet som "politimand".

»At vurdere om trafik til Pirate Bay er lovligt eller ulovligt er en temmelig kompleks juridisk opgave. Det er lige så lidt en opgave for internetudbyderne, som det er vores job at vurdere, om det, folk skriver på internettet, er injurier eller ej,« siger Jens Ottosen-Støtt, der er formand for den danske brancheforening Telekommunikationsindustrien.

Han mener, at man i debatten om at gøre teleselskaberne ansvarlige for trafikken på deres net har glemt at anføre, om det er de filer, der hostes, eller de filer, der transporteres, der skal drives politivirksomhed overfor. Og selvom det spørgsmål måtte blive afklaret i en endelig udgave af Telecom-pakken, er tendensen i debatten ikke noget, der huer den danske talsmand for internetudbyderne:

»Der er en tendens, som jeg finder bekymrende. Vi har faktisk en grundlov der siger, at man ikke må udøve censur, men tilsyneladende vil man nu prøver at få private virksomheder til at udøve det,« siger Jens Ottosen-Støtt.

Selvom EU-Parlamentet vedtager et direktiv med stort flertal, er det fortsat ministerrådet, der sidder med den endelige godkendelses-myndighed i EU-systemet.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse