I dag har politiets it-system præcis været i brug i to måneder på Bornholm. Og testfasen blandt bornholmske betjente har vist sig nyttig.
”Jeg er rigtig glad for, at vi ikke introducerede Polsag med et ”big bang” over hele landet,” siger Camilla Borchorst, der er leder af Rigspolitiets projektkontor, og som skal styre Polsag i mål uden de sædvanlige skandaler, som offentlige it-projekter ofte havner i.
Afdelingschefen glæder sig over, at de første spæde skridt med Polsag er taget i kravlegården i Østersøen, fordi testfasen har afsløret de forventede børnesygdomme, brugerproblemer og usability-fejl.
”Systemet fungerer. Men vi får nogle meldinger om lange svartider, og så er der to ting, som simpelthen ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det er integrationen med Word og integrationen med registret Index2000, hvor man slår navne og personnumre op. I begge tilfælde bliver man logget ud af Polsag. Det skyldes, at vi endnu ikke har et single-sign-on. Så spørgsmålet om brugerverifikationen skal vi have løst hurtigst muligt,” siger Camilla Borchorst.
”Vi har fået nogle rigtige værdifulde erfaringer fra Bornholm, som vi aldrig ville have fanget i et lukket miljø”.
Men Bornholm er jo et meget lille sted. Kan man ikke frygte, at typerne og antallet af kriminelle handlinger ikke er repræsentativ for hele Danmark?
”Enig. Jeg er helt enig. Men det er derfor, at Midt- og Vestjylland er planlagt som næste pilotkreds, fordi den geografisk strækker sig over et meget større område. Men meningen med at bruge Bornholm er netop, at der kun er cirka 80 brugere, så det ville være relativt let at rulle systemet tilbage, hvis det viste sig at være helt i skoven,” siger Camilla Borchorst, der kan glæde sig over, at det ikke har været nødvendigt.
Men selv om nogle brugere klager over lange svartider, så er det måske ikke hele sandheden, gætter afdelingschefen.
”Vi kan se, at nogle er så nervøse ved at bruge systemet, at deres frustration bliver vekslet til ”Ej, systemet fungerer helt af helvede til”. It-paratheden er ikke så stor i politiet som den branche, jeg kommer fra, og det skal vi have respekt for,” siger Camilla Borchorst, der har en baggrund i den finansielle sektor.
Rigspolitiet er på Bornholm hver uge for at hjælpe og observere, og der er arrangeret undervisning og lavet manualer til systemet.
"Men nytter jo ikke noget, hvis manualerne ikke bliver brugt. Og det er den lære, som vi kan tage med fra Bornholm. Blandt andet er vi begyndt at lave nogle laminerede action cards, som kan ligge ude ved computerne, som skal gøre det nemmere at få hjælp til systemet," forklarer Camilla Borchorst.
"Fra brugerniveau kan det også være frustrerende, at Polsag nu kræver, at der skal indtastes meget mere metadata til sagerne. Det kan virke irriterende og unødvendigt, men det er jo det, som på længere sigt kan gøre, at et cykeltyveri på Bornholm kan blive opklaret i Viborg. Som bruger giver det måske mere mening at have mange fritekst-felter, men i Polsag skal mange felter udfyldes med for eksempel dropdown-menuer. Det gør vi for at højne den samlede datakvalitet, men udbyttet at en forbedret datakvalitet ser man jo først på den anden side," siger Camila Borchorst, som flere gange understreger, at Polsag som udgangspunkt ikke er en it-opgave:
”Kun en fjerdedel af det her projekt handler om IT. Det handler meget mere om mentalitet, kultur, ændrede arbejdsgange og usikkerhed,” siger Camilla Borchorst.
I forbindelse med Polsag er der lavet såkaldte modenhedsanalyser i politiet. Det sker i erkendelse af, at mange betjente ikke er vant til at bruge it i deres daglige arbejde. I den kommende pilotkreds i Midtjylland scorede nogle betjente meget få point.
”Cirka 10 procent af medarbejderne i Midt- og Vestjylland skal på et decideret pc-kursus, fordi de mangler den helt fundamentale it-forståelse, før vi kan slippe dem løs i Polsag. Det er ærgerligt, at Polsag-udrulningen bliver ramt af det, men vi må se på det positive i, at vi med Polsag er med til at give et kompetenceløft,” siger Camille Borchorst.
Polsag erstatter Polsas, der stammer fra 90'erne. Udviklingen af Polsag er flere gange blevet forsinket. Det samlede udgifter er ifølge Finansministeriet lidt over 400 millioner kroner.
