Teleanalytiker dømmer Telia og Telenor ude af bredbåndsmarkedet

Elselskaberne vil snart tromle frem og tvinge Telia og Telenor ud af markedet, spår teleanalytiker. Han lever i en anden verden, siger Telia og Telenor.

Elselskaberne kommer til at sidde så tungt på salget af internetforbindelser, at Telenor og Telia bliver blæst af banen. De vil blive tvunget til at sælge deres dsl-forretning.

Det mener teleanalytiker Poul Ernest Jessen fra Danske Bank, der overbragte den bastante besked på konferencen Bredbåndsdagene, som finder sted i denne uge.

Analytikeren baserer sit gæt på, at elselskaberne endelig har fået et tilbud klar til danskerne i fællesfirmaet Waoo. Elselskabernes tidligere forsøg på at sælge tv, telefoni og internet har været for dyre, og danskerne har ikke set noget formål med at betale i dyre domme for enorme up- og download-hastigheder.

Men nu er prisen så lav, at de traditionelle udbydere af dsl-forbindelser bliver presset.

”Telenor og Telia vil få problemer og måske blive presset ud. De har ikke den volumen, der skal til i en priskonkurrence. I dag kan man til fast meget billig pris få mobilt bredbånd. Det vil give en meget hård konkurrence, og det kan betyde, at Telenor og Telia vil sælge deres dsl-service i Danmark og trække sig ud,« sagde Poul Ernst Jessen ifølge Berlingske.

Analytikeren nævner dog ikke det faktum, at der stadig er mange danskere, der slet ikke kan købe elselskabernes produkter på grund af geografiske begrænsninger.

Han lever i en anden verden
Dødsdommen over Telia og Telenor bliver ikke overraskende modtaget med skepsis hos selskaberne:

”Vi hilser altid konkurrence velkommen og kan ikke genkende den virkelighed som Poul Ernst Jessen tegner for dsl-markedet. Telenor arbejder stenhårdt på at blive det førende mobile bredbåndsselskab i Danmark og vil fortsat tilbyde attraktive teleløsninger på tværs af de platforme, som kunderne benytter. Hvad angår prisen, så følger vi markedet nøje og tager konkurrenternes ageren på markedet til efterretning,” lyder svaret fra Telenors pressechef Peter Glüsing til CRNs søstermedie ComON.

Telenor mener, at selskabets mulighed for at levere forbindelser på op til 20 Mbit/s vil dække mange danskeres behov lang tid ud i fremtiden.

Hos Telia tager man også udmeldingen med ro.

"Vi ser, at kobbernettet giver adgang til samtlige kunder. Den samme tadgang har man ikke med fiber i øjebikket. Desuden har vi en tilvækst på vores kobberforretning i øjebikket. Så vi har bestemt ingen ambition om at trække os ud af markedet," siger Telias bredbåndsdirektør  Dan Strömberg.

Både Telenor og Telia har ellers i en årerække beklaget sig over, at konkurrence fra TDC betyder, at der snart ikke er penge at tjene på bredbånd i Danmark. De vil have politikerne til at presse TDCs engrospris på leje af kobbernettet.

"Ja, det er ikke hemmelighed, at situationen er uholdbar i Danmark. Rent regulatorisk har vi nogle udfordringer med at få nogle attraktive rammevilkår, for det har vi ikke i øjeblikket sammenlignet med resten af Norden. Men det er noget vi arbeder på løbende."

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S